Tip en ven

Dansani Brus

Med et helt nyt Dansani Brus program præsenterer Dansani nu et bredt sortiment af bruseløsninger i alle prisklasser. Dansani har designet en ny serie af brusekabiner og afskærmninger fra grunden og ud fra en designfilosofi om at gøre det hele lidt mere ukompliceret.

Bredden i det nye bruseprogram spænder fra den helt nye AIR serie med detaljer udover det sædvanlige til den nye UNIQ serie med materialer af høj kvalitet og funktionelt design skåret helt ind til benet. Eller BASE serien med grundlæggende godt design og enkle løsninger, der gør det let at vælge den rette løsning.

Fælles for alle Dansani bruseløsningerne er det enkle design, den gode kvalitet og den enkle montering og rengøring. Alle Dansani Brus serierne er som standard udstyret med den hårdføre og miljøvenlige EasyCare-behandling, der sikrer nem rengøring og en smuk og klar glasflade - selv efter 30.000 aftørringer.

Brochure
Dansani Brus programmet er netop nu på vej ud til vores forhandlere. Du kan via dette link allerede nu se det komplette katalog med alle tre serier: Dansani Brus brochure

DANSANI AIR - High-end elegance
Den eksklusive AIR serie har detaljer udover det sædvanlige og et 100 % vægtløst udtryk. Diskrete og smukt udførte hængsler i krom og massiv messing holder glasset fast i et svævende og minimalistisk designudtryk, som åbner op for et væld af indretningsmuligheder i alle baderum - uanset stil og størrelse. Store glasflader i 8 mm hærdet sikkerhedsglas og enkle men robuste beslag skaber en let svævende og luksuriøs bruseafskærmning. Her er virkelig kræset for detaljerne.
 Dansani Brus, Air
Kvalitet ned i mindste detalje og eksklusive hængsler
AIR seriens flush on inside-hængsler i massiv forkromet messing svæver umærkeligt uden på glasset og giver en fuldstændig glat og ubrudt glasflade indvendigt. Et eksklusivt look, der er nemt at vedligeholde.
 Dansani Brus, Air
 Dansani Brus, UniqDANSANI UNIQ - Funktionel kvalitet
UNIQ er materialer af høj kvalitet og funktionelt design skåret helt ind til benet uden at gå på kompromis med hverken slidstyrke eller stabilitet. Resultatet er et meget let og elegant designudtryk. Egenskaber som 6 mm hærdet glas, slanke profiler og høj finishgrad imødekommer de flestes behov for en smuk og funktionel bruseafskærmning.
DANSANI BASE - Grundlæggende god kvalitet
Grundlæggende god kvalitet møder gedigen funktionalitet. Klassiske og gedigne bruseløsninger med mange flotte detaljer. BASE er ønsket om at skabe grundlæggende godt design uden dikkedarer. Enkelt alle de rigtige steder: enkelt design, enkel at montere, enkel at rengøre og enkel at betjene.
 Dansani Brus, Base