Tip en ven
01 marts 2011

Futuristiske former flytter ind i badet

Med en formfuldendt genfortolkning af den helstøbte marmorvask lancerer Dansani nu nyheden Cadenza. Vasken har et asymmetrisk design, der gør den perfekt i det moderne baderum, hvor nye stilarter opstår, og indretningen får lov at gå sine egne veje.

Trænger det gamle og livstrætte badeværelse til en flot og fremtidssikret overhaling, er Dan-sanis nye vask Cadenza et oplagt udgangspunkt. Her går innovativt design hånd i hånd med optimal funktionalitet, og resultatet er en organisk og anderledes vaskenyhed, der oser af selvsikkerhed.

Cadenza matcher perfekt designløsningerne Dansani Luna og Dansani Zaro, og med et hav af kombinationsmuligheder, spændende detaljer og lækkert tilbehør er det ingen sag at skabe et personligt baderum med stil.

Som en blød vanddråbe
Cadenzas formskønne linjer giver vasken et moderne touch, der vækker opsigt i baderummet. De organiske linjer leder tankerne hen på en blød vanddråbe, der breder sig på vaskens overflade og hjælper til at fuldende det asymmetriske look.

Vasken er udført i helstøbt marmor, der kun kræver minimal pleje. På trods af vaskens store bassin passer den med sin smalle dybde perfekt ind i små baderum uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Samtidig fås vasken både i en venstre og højre model, så den kan mat-che selv de mest utaknemmelige planløsninger.

Fleksible indretningsmuligheder
Den futuristiske vask får modspil af Dansanis designmøbler, som bringer stemning og atmosfære ind i badet. Vælg for eksempel kulsorte skabe og skuffer i serien Dansani Luna og skab et opsigtsvækkende udtryk i badet. Den hvide Cadenza-vask står markant mod de mørke møbler, mens nye, sorte stålgreb fuldender den topmoderne indretning.

Går drømmen mere mod en ren 'hvid i hvid'-løsning er Dansani Zaro med møbler i hvid gummilak et uundgåeligt valg. Vaskens organiske form og den kridhvide marmor smelter flot sammen med de firkantede gummifronter og giver en harmonisk stil i badet.

Uanset hvilke møbler, som falder i smag, er prikken over i'et Dansanis nye spejlskab med runde kanter. To gennemsigtige cirkler i spejllågerne sender det indbyggede LED-lys ud i rummet, mens flytbare aluminiumshylder inde i skabet gør det nemt at få plads til både små parfumeflasker og høje cremekrukker.