Tip en ven

Tilpasset markedet i alle led

Dansani er en markedsorienteret virksomhed. Når markedet flytter sig, så flytter vi os også. Som troværdig leverandør løber vi imidlertid ikke efter den første den bedste vind, der rører sig i markedet. Men vi tilpasser os markedet, når og hvor det er formålstjenligt og giver forretningsmæssige fordele for os og vores forhandlere.

Hele vores organisation og forretningskoncept er gearet til at være optimalt fleksibel. Hvad enten det gælder fokusområderne produktudvikling, forsyningskæden eller kunderelationer.

Dansani er en privatejet virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Det gør, at vi selv inden for en kort tidshorisont kan udvikle og virkeliggøre produkter og koncepter i nært samarbejde med vores kunder. På den måde kan vi til hver en tid imødekomme udviklingen inden for de forskellige markeders behov og vilkår. For vores kunder og for vores kunders kunder.

Vi har ikke et tungt produktionsapparat, som bestemmer produktudviklingen og dermed hæmmer tilpasningen til markedernes ændrede behov. Dansani er særdeles omstillingsparat og manøvredygtig i alle led. Dette giver blandt andet langt hurtigere time to market for nye produkter, hvilket er en afgørende konkurrenceparameter i en tid, hvor markeder og trends skifter hurtigere end nogensinde før.

Hos Dansani outsourcer vi selve fabrikationen af de fleste komponenter, som vi designer til vores produkter. Vi indgår partnerskaber med nøje udvalgte leverandører, der er specialister inden for hvert deres område. På den måde sikrer vi det bedste fra alle verdener - og optimal kompetence i hele fremstillingsprocessen.