Haderslev, 05.03.2020

PRESSEMEDDELELSE

Den danske badeværelseskoncern, Dansani, køber branchekollega i Sverige og bliver størst i Norden

Ejer og administrerende direktør for Dansani, Carsten Friis, opkøber den svenske konkurrent INR. Med købet bliver Dansani/INR den største leverandør af badeværelsesmøbler og brusebadsindretning i Norden. Dansani er stærke i Danmark, INR i Sverige og begge virksomheder er solidt repræsenteret i Norge og Finland. Den samlede omsætning vil være plus DKK 500 mio.  i de Nordiske lande.

INR/Dansani har et stærkt produktmix. Mens INR er førende indenfor skræddersyede brusebadsløsninger, er Dansani førende indenfor badeværelsesmøbler. På den korte bane er målet at fokusere på den eksisterende forretning, som begge virksomheder er kendt for i Norden samt at styrke samarbejdet. På længere sigt er det ambitionen at ekspandere yderligere på markeder i Mellemeuropa.

”INR er et perfekt match for Dansani, og de to virksomheder supplerer hinanden både på sortiment, markedspositioner og kultur.  Med købet bliver Dansani/INR en markant spiller i vores produktkategorier og primære markeder. Enheden Dansani/INR får en størrelse og en styrke, som er nødvendig for at udbygge salget på vore markeder og ekspandere til nye markeder. Jeg er utrolig glad for, at dette opkøb er lykkes,” udtaler administrerende direktør, Carsten Friis.

”At Dansani bliver den nye ejer af INR, er det bedst mulige scenarie. Sammenlægningen giver et markant løft for både medarbejdere og kunder, og især for vores kunder vil det betyde, at begge virksomheder kan tilbyde en større bredde i produktsortiment, service og kompetencer.

Derfor er jeg glad for at kunne give stafetten videre til Carsten Friis, som bliver administrerende direktør for den nye Dansani/INR-konstellation, udtaler Per Skårner, som efter opkøbet træder tilbage fra det operationelle ansvar, men fortsætter i INR/Dansani’s bestyrelse.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Carsten Friis
Ejer og adm. direktør
Dansani A/S

Telefon: +45 21 78 66 98
e-mail: cfr@dansani.dk

 

Johan Nyman
Nordic Head of Sales and Marketing
INR Nordic AB

Telefon: +46 739 40 05 29
e-mail: johan.nyman@inr.se

 

Om Dansani

Dansani udvikler og markedsfører produkter til badeværelset og har dybe rødder i dansk designtradition, hvor godt håndværk, enkelhed og funktionalitet er selve kernen i de stilrene løsninger, Dansani stiller til rådighed for kvalitetsbevidste kunder. Dansani er etableret i 1983 og har hovedsæde i Haderslev. Med salgsselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige henter Dansani over 80 procent af omsætningen i udlandet. 

 

Om INR

INR designer, producerer og sælger baderumsmøbler, skræddersyede bruseløsninger, armaturer og håndklædetørrer. Designet er skandinavisk, enkelt og af høj kvalitet med fokus på detaljen. INR er etableret i 1988 i Skåne og har hovedsæde i Malmø og produktion i Jönköping. Siden 2010 har INR været ejet af kapitalfonden CapMan. Hovedmarkederne for INR er Sverige, Norge og Finland. 

Læs mere på www.inr.se