Product added to basket

Om Dansani - Nyheder

GROHE og Dansani indgår samarbejde

 

Haderslev, 05.10.2018

PRESSEMEDDELELSE

GROHE og Dansani indgår samarbejde

Tyske GROHE og danske Dansani indgår strategisk samarbejde på de nordiske markeder.

GROHE og Dansani er et godt match, da de to virksomheders produkter naturligt komplementerer hinanden. Dansani med sine dansk designede badeværelsesmøbler og GROHE med sit udvalg af armaturer, brusere og nu også baderumsporcelæn. Mange kunder matcher helt naturligt de to virksomheders produkter, især i den nordlige del af Europa, hvor den nordiske designkultur dominerer med sit fokus på det enkle og funktionelle. Det har de to virksomheder nu taget konsekvensen af og indgår derfor et strategisk samarbejde.


Skræddersyede løsninger

Samarbejdet mellem GROHE og Dansani er fremfor alt fokuseret på ideen om at tilbyde komplette løsninger. Det betyder, at man for eksempel vil kunne opleve de to brands samarbejde på bolig- og badeværelsesmesser, i brochurer og i showrooms, for at nævne nogle få.

- Der er væsentlig forskel på de nordiske lande, og derfor er det afgørende for os ikke at definere en fast form på samarbejdet på tværs af hele markedet, men i stedet samarbejde om at finde løsninger i de enkelte lande, siger Peter Juul, General Manager, GROHE Nordic & Baltic.

Det bliver dermed op til de to virksomheders landechefer i de enkelte lande at udarbejde løsninger, som er skræddersyede til det enkelte land.

 

Forskellige forretningsmodeller

- Vores mål er at gøre det nemmere for den enkelte kunde at finde præcis den løsning, der passer til hans eller hendes ønsker og behov, samtidig med at vi bevarer kundernes frihed til at vælge andre løsninger. Vi skal kort sagt udnytte hinandens styrker uden at låse hinanden fast, siger Carsten Friis, direktør, Dansani.

At finde en fri form på samarbejdet har været afgørende for begge virksomheder.

- Vi har forskellige forretnings- og distributionsmodeller, og det har været vigtigt for os at sikre, at vi hver især bevarer den model, der fungerer for os og for vores kunder. Dette er også et væsentligt rationale for os i forhold til valget af de individuelt tilpassede løsninger, forklarer Carsten Friis.

- Vores forretningsmodel har skabt et stærkt samarbejde med grossister og installatører i Norden, og dette skal vi bygge videre på. Vi tror på, at den øgede efterspørgsel efter vores produkter, som samarbejdet med Dansani vil resultere i, vil give øget værdi til hele værdikæden, samtidig med at forbrugerne vil få nemmere ved at vælge kombinationer, der er et perfekt match til deres badeværelser, understreger Peter Juul, GROHE.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Kristine Skauge
Head of Marketing GROHE Nordic & Baltic
GROHE                           

Telefon: 31 31 62 98
e-mail: kristine.skauge@grohe.com 

 

Susanne Krag
Salgs- og marketingdirektør
Dansani

Telefon: 24 64 34 75
e-mail: ssk@dansani.dk

 

Om Dansani

Dansani er en dansk virksomhed som udvikler, producerer og markedsfører produkter til badeværelset og har dybe rødder i dansk designtradition, hvor godt håndværk, enkelhed og funktionalitet er selve kernen i de stilrene løsninger, Dansani stiller til rådighed for kvalitetsbevidste kunder.

Sammenhæng og muligheder er et nøgleord i Dansanis udviklingsprocesser. Produkter og løsninger skal kunne sammensættes på tværs af Dansanis enorme sortiment og inspirere kunden til at bringe sin egen kreativitet i spil ved at lege med et utal af muligheder og kombinationer. Under overskriften ”Create your personal space” opfordrer Dansani kunderne til at skabe det helt personlige badeværelse ved at bruge virksomhedens produkter fuldstændigt på egne præmisser.

Dansani er etableret i 1983 og har hovedsæde i Haderslev. Med salg i England, Irland, Holland, Tyskland, Østrig, Norge og Sverige samt partner i Finland henter Dansani over 80 procent af omsætningen i udlandet.

Virksomheden er privat ejet. 

Læs mere på Dansani.dk

 

Om GROHE

I Nordeuropa findes det regionale hovedkontor i København, og man kan finde lokale salgskontorer i Oslo, Stockholm og Helsinki. GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger og et globalt brand, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelse til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser". Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "Made in Germany"-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE standard overholdes. Det er derfor, at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes, vi har opnået, blevet bevist med mere end 280 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om, at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.

GROHE er en del af LIXIL Group Corporation, et børsnoteret selskab på Tokyo Fondsbørs. LIXIL er den verdensomspændende markedsleder inden for sanitetsindustrien og forvalter en bred portefølje af kendte brands inden for husholdning som GROHE, American Standard og INAX. Lixil er også Japans førende udbyder af boliger, byggematerialer, produkter og tjenester. 

Læs mere på grohe.com