Product added to basket

Om Dansani

CO²-neutral hjemmeside

 

CO²-neutral hjemmeside

Dansani har valgt at tilslutte sig ordningen for CO²-neutrale hjemmesider. Brugen af internettet udleder store mængder CO² grundet strømforbruget. Der bruges strøm til serverne bag hjemmesiderne, men især også hos brugerne (computere, skærme, modem m.m.).

Som deltager i dette initiativ sørger vi for at neutralisere CO²-udledningen fra brugen af vores hjemmesider. Det har en positiv indvirkning på klimaet! Mere end 2.000 virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i mere end 50 lande deltager i CO²-neutrale hjemmesider.

For at kompensere for CO²-forbruget investeres der bl.a. i disse klimaprojekter:

Opførelse af nye, vedvarende energikilder

Ved at opføre nye, vedvarende energikilder reducerer man på sigt behovet for kulkraft og andre forurenende energikilder. Der fokuseres på nye projekter og ikke på allerede opførte energikilder. F.eks. opfører Hvidovre Vindmøllelaug nye og moderne vindmøller nær stedet, hvor COP15 blev afholdt. Disse vindmøller producerer nu klimavenlig energi.

Deltagelse i CO²-reducerende projekter

Der investeres i projekter, der bidrager med direkte og målbare CO²-reduktioner. Samtidig bidrager de til at forbedre livskvaliteten for mennesker i fattige lande. I øjeblikket arbejdes der på et projekt i Afrika, som verificeres i henhold til Gold Standard for dets CO²-reducerende effekt. Gold Standard blev i sin tid startet af bl.a. WWF og er bredt anerkendt blandt klimaeksperter, NGO'ere m.m.

I Kenya laver mange familier fortsat mad ved åbne bål. Det er meget sundhedsskadeligt og er årsag til unødig stor CO²-udledning. Via projektet installeres energieffektive komfurer, som reducerer den lokale skovrydning, forbedrer sundheden, skaber lokale jobs og reducerer CO²-udledningen. Omfanget af CO²-reduktionerne verificeres af Gold Standard.

Arbejde for beskyttelse af regnskov

Som supplement investeres der sammen med WLT i et REDD+ projekt til beskyttelse af truet regnskov i Ecuador. Ud over en god CO²-effekt hjælper projektet også med beskyttelse af truede dyrearter i et område, der er anerkendt som et af verdens 25 unikke naturområder. 

Fremme af CO²-reduktioner gennem opkøb og annullering af rettigheder til CO²-udledning i EU

Sammen med Energistyrelsen i Danmark samt myndighederne i Sverige og Tyskland opkøbes og annulleres rettigheder til at udlede CO². Det tvinger kort sagt større virksomheder til at reducere deres CO²-udledning, da vi igennem vores handlinger reducerer mængden af rettigheder til at udlede CO².

Energistyrelsen i Danmark udsteder certifikat på, at der er købt og annulleret rettigheder til at udlede CO². Tilsvarende er der fjernet rettigheder til CO²-udledning i Sverige og Tyskland.

EU's system med CO²-rettigheder er klimamæssigt meget reguleret. Det vurderes løbende, om effekten af systemet lever op til de stillede krav.

Der fokuseres nu primært på Gold Standard-projekter, der ud over at reducere CO²-udledningen også har en positiv social effekt i fattige lande.

Revision
Revisionshuset Deloitte laver uafhængige undersøgelser af initiativets CO²-neutraliseringer.

Dansanis CO² certifikat
https://www.ingenco2.dk/crt/dispcust/c/1918/l/2

Initiativet CO² neutralt website
https://www.ingenco2.dk

 

 

Create your personal space


Gå på opdagelse i vores univers, hvor du finder både inspiration og de helt rigtige produkter til dit personlige badeværelse.

Læs mere om produkter her