Stillingen er ikke længere ledig
Deltidsbutikssælger til Dansani Bathroom Store
Dansani Bathroom Store er verden af inspiration - med alt det bedste og nyeste inden for badeværelsesudstyr samlet på ét sted. Vi søger en engageret og kompetent butikssælger, der brænder for indretning af badeværelser og salg af designprodukter. Der er tale om en deltidsstiling på omkring 20 timer med fast turnus hver 2. lørdag.
Det skal du arbejde med
Som butikssælger indgår du i et dynamisk og serviceminded team med 2 sælgere, 1 studentermedhjælper, 1 montør, 1 indretningskonsulent og 1 butikschef. Du vil referere til vores butikschef. Du kommer til at arbejde med indretning og salg af badeværelser til såvel private som erhvervskunder. Du skal kunne forstå vores kunders behov og omsætte disse til konkrete indretningsforslag og tilbud. Derudover vil dine primære opgaver blive:
- Salg og rådgivning af kunder
- Ordremodtagelse og udarbejdelse af tilbud
- Indretning og dekoration af butik
- Butiksoptimering og vedligeholdelse af butikssortiment
- Deltagelse i åbent hus-arrangementer
- Øvrige butiksrelaterede opgaver
dine kompetencer
Du er først og fremmest en dygtig sælger, der forstår at yde god service og vejledning til vores kunder. For os er det afgørende at finde en person med den rigtige kombination af erfaring, dynamik og personlighed, og det er derfor vigtigt, at du har/er:
- Erfaring med salg og gerne indretning og salg af langvarige forbrugsgoder til boligen
- Teknisk stærk og kendskab til VVS-branchen er en fordel
- Serviceminded og selvstændig
- Glad for kundekontakt og har en sympatisk fremtræden og let til smil
- Kreativ og har et åbent blik for indretning og design
- Struktureret og udstyret med en god ordenssans
- Teamplayer og villig til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt
vi tilbyder dig
En spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Vi er teamorienteret og kvalitetsbevidste og har fokus på vores kunder i alt, hvad vi foretager os, hvilket vi også forventer af dig.
Vi har gode arbejdsforhold og arbejdsklimaet er uformelt. Som nyansat vil vi dig hjælpe dig godt i gang med en grundig oplæring i vores produktprogram, så du er sikret de bedste forudsætninger for at lykkes som sælger.
Vil du indgå i vores team?
Ansøgning skal via Jobindex - se mere her. Vi vil løbende gennemgå de indkommende ansøgninger. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Line Jørgensen på tlf. 21649075. Du er også velkommen til at kigge forbi i vores butik.
Ansøgningsfrist: 20. maj 2021
Arbejdssted: Dansani Bathroom Store, Lyngby Hovedgade 61, 2800 Kgs. Lyngby
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. juli 2021
Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.
Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.
Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.
Du kan læse mere om os her.