Stillingen er ikke længere ledig

Elev eller nyuddannet til indkøb

Kunne du tænke dig at blive elev, eller er du netop uddannet indenfor indkøb, søger vi en dygtig og engageret kollega til vores indkøbsafdeling.


det skal du have lyst til at arbejde med

Som indkøber vil du i tæt samarbejde med det øvrige team på 5 kolleger få ansvar for disponering og indkøb af delkomponenter til fremstilling af vores produktportefølje, som bl.a. består af møbler, brus og lys til badeværelset. Du bliver en del af et dynamisk team, som skal sikre en skarp disponering herunder oprettelse og opfølgning på indkøbsordrer uden at gå på kompromis med leveringssikkerhed og kvalitet. På sigt skal du også kunne varetage eller indgå i strategiske projekter, samt udvikling og forhandlinger med leverandører. Du skal arbejde tæt sammen med kollegaer i Produktudvikling, Salg, Varemodtagelsen og Produktionsplanlægning, da dette er vigtige relationer i værdikæden. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Indkøb af varer fra de leverandører/produktgrupper du bliver ansvarlig for
  • Opfølgning af leverancer
  • Korrespondance med leverandører i ind- og udland pr. mail og telefon
  • Leverandørbesøg og møder
  • Stamdatavedligeholdelse i Microsoft Dynamics NAV
  • Optimering af varelager
  • Opfølgning af leverandør KPI’er omkring leveringsperformance, restancer og reklamationer
  • Udviklingsopgaver
  • Fragtrelaterede opgaver

nyuddannet

Dit planlægningsgen er i top og du arbejder struktureret. Dit overblik lader ikke noget gå forbi uset og du har naturligt flair for detaljer. Du kan arbejde selvstændig og tage ansvar, men ved også, at de bedste resultater sker i samarbejde med dine kollegaer. Du har interesse i, og forståelse for, hvad der rører sig på markedet indenfor living-produkter. For os er det afgørende at finde en person, med den rigtige kombination af potentiale, dynamik og personlighed. Det er derfor vigtigt du er:

  • Nyuddannet indkøbsassistent, erhvervsakademiuddannet eller bachelor med gode resultater
  • Analytisk og har god forretningsforståelse
  • Proaktiv, fleksibel og i stand til at håndtere skiftende opgaver i et højt tempo
  • Vedholdende og troværdig
  • Teamplayer der er villig til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt
  • God til at kommunikere i både skrift og tale på: dansk, engelsk og gerne tysk

elev

Din elevtid er tilrettelagt som et 2-årigt udviklingsforløb, hvor der veksles mellem praktisk oplæring hos Dansani og planlagte skoleperioder. Du lærer alle processer og opgaver. Det er derfor vigtigt at du brænder for at lære, har lyst til at tage ansvar og gerne vil blive en vigtig brik i værdikæden.

  • Du har bestået EUD, EUX-business eller HHX med et tilfredsstillende resultat.
  • Du skal være engageret og have gå-på-mod
  • Du skal være serviceminded, god til at samarbejde, men også arbejde selvstændigt, når der er travlt
  • Du har interesse i og forståelse for, hvad der rører sig på markedet indenfor living-produkter
  • Du skal have en god talforståelse og kan fordybe dig i analytisk arbejde
  • Du skal være god til at kommunikere i både skrift og tale på: dansk, engelsk og gerne tysk

Er du interesseret i stillingen og har yderligere spørgsmål, kan du kontakte indkøbschef Anne Fromm-Christiansen på 24252686. Stillingen skal gerne besættes snarest, men vi venter gerne på den rette kandidat. Send din ansøgning via Jobindex mærket enten som NYUDDANNET eller ELEV hurtigst muligt. Vi behandler løbende indkommende ansøgning. Ansøgning skal via Jobindex - se mere her.

Ansøgningsfrist: 21. april 2021
Arbejdssted: Finlandsvej 8, 6100 Haderslev

     

 

Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.

Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.

Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.

Du kan læse mere om os her.