Product added to basket

Om Dansani

Ledige stillinger

Stillingen er besat

Logistikansvarlig

Til vores hovedkontor i Haderslev søger vi en erfaren og handlekraftig logistikansvarlig, som skal være bindeled internt i Dansani såvel som primær kontakt til vores transportleverandører. 
Der er tale om et job med en stor berøringsflade i virksomheden, hvor det primære fokus er at sikre vores høje mål for leveringssikkerhed for derigennem at optimere kundernes oplevelse af Dansani som en seriøs og kvalitetsbevidst baderumsleverandør.


Dine arbejdsopgaver

Vores leveringsevne er en vigtig parameter i forhold til vores kundesamarbejde, og den skal du bidrage til bevarer sit høje niveau gennem et kvalificeret og tæt samarbejde med såvel salgsafdelingen som fabrikken, herunder planlægning- og forsendelsesafdelingerne.
Du skal således være tovholder på, at logistikken i sidste ende går op, herunder skal du søge løsninger, så vi holder, hvad vi lover vores kunder.

Dine opgaver herudover vil være:
• Løbende samarbejde og videreudvikling af relationer til vores transportleverandører
• Løbende opfølgning på transportleverandørernes overholdelse af indgåede aftaler
• Reklamationshåndtering på fejlslagne leveringer samt opfølgning og optimering af aftaler med transportleverandørerne
• Specialtransporter til messer, udstillinger, etc.
• Logistikopgaver i forbindelse med import af varer fra Østen og Europa
• Opfølgning på leveringsperformance og udarbejdelse af statistikker
• Deltagelse i kontraktindgåelse med vores transportleverandører

 

Dine kompetencer

Du er god til at samarbejde og ved hvad det vil sige at yde en god service så du får fulgt
opgaverne til dørs med et professionelt resultat.

Vi lægger derudover vægt på at:
• du har erfaring fra et lignende job
• måske har du en uddannelse indenfor logistik
• du arbejder struktureret og har et godt overblik, også når du har travlt
• du er teamplayer
• du er fleksibel og trives med mange forskellige opgaver
• du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale, og begår dig ubesværet også på tysk og engelsk


Vi tilbyder dig

En spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i en virksomhed i vækst. Vi er teamorienterede og kvalitetsbevidste og har fokus på vores kunder i alt, hvad vi foretager os. Vi har gode arbejdsforhold og arbejdsklimaet er uformelt. Som nyansat hos Dansani vil du gennemgå vores introprogram, hvor du bliver introduceret til hele vores virksomhed så du har de bedste forudsætninger for at kunne samarbejde på tværs af virksomheden.

 

Vil du indgå i vores team?

Så send en ansøgning og CV pr. e-mail til job@dansani.dk mærket “Logistikansvarlig”. Vi vil løbende gennemgå de indkommende ansøgninger og løbende indkalde til samtaler. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Carsten Risvig på email cri@dansani.dk eller telefon 21 20 97 04.

Arbejdssted: Finlandsvej 8, 6100 Haderslev
Ansøgningsfrist: 19.01.2018

    

 

Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.

Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.

Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.

Du kan læse mere om os her.

Create your personal space


Gå på opdagelse i vores univers, hvor du finder både inspiration og de helt rigtige produkter til dit personlige badeværelse.

Læs mere om produkter her