Produktionsplanlægger
Dansani står i øjeblikket overfor en spændende udvikling, hvor vi i de kommende år skal realisere nogle ambitiøse vækstmål. Dette betyder, at vi i vores planafdeling skal optimere arbejdsprocesser og rutiner i overensstemmelse med vores ordrer og LEAN-principper. Til at medvirke til denne udvikling søger vi en produktionsplanlægger, der kan tænke systematisk og understøtte det øvrige team på i alt tre personer.
Det skal du arbejde med
Som produktionsplanlægger vil du i tæt samarbejde med det øvrige team i planafdelingen skulle sikre rettidig og optimal planlægning af vores serie- og ordreproduktion. Du refererer direkte til lederen af planlægningsafdelingen. Du brænder for kontinuerlig optimering af processer med fokus på flow og effektivitet samt høj grad af service til kunderne. Derudover vil dine primære opgaver komme til at omfatte:
- Modtagelse, behandling og planlægning af produktionsordrer
- Udarbejdelse af produktionsplaner med udgangspunkt i den aktuelle kapacitet og lagerbeholdning
- Ajourføring af varekort og styklister
- Optimering af produktionen i samarbejde med fabrikschefen og det øvrige team
- Løsning af dagligdagens ad hoc-opgaver herunder løbende optællinger.
- Udarbejdelse af nøgletal til div. LEAN-rapporteringer
Dine kompetencer
Du er kvalitetsbevidst og logisk tænkende. Du trives med at have en bred kontaktflade og skal kunne kommunikere og omsætte komplekse, planrelaterede problemstillinger på en ligetil og forståelig måde. For os er det afgørende at finde en person med den rigtige kombination af erfaring, dynamik og personlighed, og det er derfor vigtigt, at du er:
- Uddannet maskintekniker, produktionsteknolog, teknisk assistent eller lignende
- Forretningsorienteret og har erfaring fra en lignende stilling
- Fortrolig med Microsoft Dynamics NAV og IT generelt
- Løsningsorienteret og kan lide at blive udfordret
- Ekspert i at prioritere din tid og holde deadlines
- Proaktiv og i stand til at håndtere skiftende opgaver i et højt tempo
- Teamplayer, der er villig til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt
Vi tilbyder dig
En spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i en virksomhed i vækst. Vi er teamorienteret og kvalitetsbevidste og har fokus på vores kunder i alt, hvad vi foretager os, hvilket vi også forventer af dig.
Vi har gode arbejdsforhold, og arbejdsklimaet er uformelt. Som nyansat i Dansani vil du gennemgå vores introprogram, hvor du bliver introduceret til hele vores virksomhed, samtidig med du får en grundig indføring i planafdelingen.
Vil du indgå i vores team?
Ansøg via Jobindex. Vi vil løbende gennemgå de indkomne ansøgninger og behandler alle ansøgninger fortroligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Mortensen på mail: vmo@dansani.dk og tlf.: 21 94 60 35 eller fabrikschef, Finn R. Jensen, på mail: frj@dansani.dk og tlf.: 21 20 97 02.
Arbejdssted: Finlandsvej 8, 6100 Haderslev
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 1. september 2022
Ansøgningsfrist: 20. juni 2022
Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.
Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.
Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 180 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.
Du kan læse mere om os her.