Stillingen er ikke længere ledig

Projektsælger

Vil du med på en spændende rejse i Nordens største badeværelseskoncern?
Kan du gøre os til en betydelig spiller i projektmarkedet?
Er salg og resultater en del af dit faglige DNA?


Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job i Nordens største badeværelseskoncern med ambitiøse vækstmål, som samtidig har øje for, at du som medarbejder er en vigtig brik i koncernens samlede puslespil.
Du kommer til at arbejde i et dynamisk salgsteam med en stærk teamånd og fokus på fælles mål, hvor du bliver den drivende kraft i forhold til at få Dansani etableret som en toneangivende spiller i projektmarkedet.
Arbejdsstedet er ude hos kunderne samt fast base i enten Haderslev eller Lyngby, afhængigt af hvad der passer bedst i forhold til din bopæl. Du får reference til den danske landechef.

Vi tilbyder en lønpakke, der matcher markedsniveau, firmabil, bonus og pension.


om jobbet

Du skal lave opsøgende salg, udarbejde tilbud, rådgive og servicere erhvervskunder. Dit arbejde vil være at inspirere og rådgive erhvervskunder, hjælpe dem med gennemgang af økonomi og ordreopfølgning, hvorfor du både skal være kreativ, stærk på tal og dygtig til, at kunne forstå og afdække behov og ønsker.
Du får ansvaret for erhvervskunderne fra start til slut dvs. afholdelse af kundemøder, præsentere oplæg, udarbejde tilbud samt gennemføre events sammen med øvrige leverandører i branchen. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opsøgende salg indenfor projektsalg
  • Afholde kundemøder, hvor du afdækker kundens behov, vejleder og rådgiver
  • Lave oplæg til løsninger, herunder visualisere forskellige løsninger
  • Lave beregninger og udarbejde tilbud
  • Styre salgsfasen fra start til levering
  • Koordinere levering og evt. montage
  • Koordinering med Produktafdelingen og andre interne backup funktioner som Marketing, Kundeservice, Produktion mv.

Om dig

Du har erfaring med salg til erhvervskunder og et stærkt netværk indenfor ejendomsudvikling, VVS- eller køkkenbranchen. Du er udadvendt og god til at skabe kontakt og kender gamet på en byggeplads. Det er derfor vigtigt, at du har:

  • Gennemslagskraft, er en dygtig forhandler og frem for alt er vedholdende i dine salgsindsatser
  • Styr på tal og kan udarbejde tilbud og licitationer
  • Karisma, er troværdig, tillidsskabende, engageret og selvkørende
  • Højt energiniveau, struktureret og god til at bruge din tid optimalt
  • Godt humør og gode kommunikationsevner
  • Gode IT-kompetencer

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte landechef Søren Flintrup på tlf. 20 18 47 40. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@dansani.dk.

     

 

Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.

Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.

Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 180 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.

Du kan læse mere om os her.