Product added to basket

Om Dansani

Ledige stillinger

 Stillingen er ikke længere ledig

Salgsassistent til showroom i Haderslev

 

Til vores store showroom søger vi en dygtig salgsassistent til betjening af de kunder, som besøger os på vores virksomhedsadresse i Haderslev.

 

Det skal du arbejde med

Dine arbejdsopgaver tager udgangspunkt i de kunder, der besøger os i vores showroom, hvor dine primære opgaver vil være:

  • salg og rådgivning af kunder
  • udarbejdelse af tilbud og indretningsforslag, herunder 3D tegninger
  • ordremodtagelse
  • deltagelse i åbent hus arrangementer
  • servicering af kunder - fra første kontakt til efterkøb


Herudover assisterer du vores interne salgsafdeling med salg via telefon og e-mail.

Der er tale om butiksarbejdstider.

 

Dine kompetencer

Du er først og fremmest en dygtig sælger, der forstår at yde god service og vejledning til vores kunder. For os er det afgørende at finde en person med den rigtige kombination af erfaring, dynamik og personlighed, og det er derfor vigtigt, at du:

  • har erfaring med indretning og salg af badeværelser, eller anden erfaring fra branchen
  • har kendskab til tegneprogrammet Winner
  • er serviceminded og har let til smil
  • er kreativ og har blik for indretning og design
  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og evner at arbejde selvstændigt
  • er teamplayer og villig til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt

Vi tilbyder dig

Et spændende og afvekslende job med rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i en virksomhed i vækst. Som salgsassistent hjælper vi dig godt i gang med en grundig oplæring i vores produktprogram, så du er sikret de bedste forudsætninger for at lykkes som sælger.
Vi er teamorienterede og kvalitetsbevidste og har fokus på vores kunder i alt, hvad vi foretager os, hvilket vi også forventer af dig.
Vi har gode arbejdsforhold og arbejdsklimaet er uformelt.

 

Vil du indgå i vores team?

Så send en ansøgning og CV pr. e-mail til job@dansani.dk mærket “Salgsassistent showroom”. Vi vil løbende gennemgå de indkommende ansøgninger.
Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Søren Flintrup på e-mail sf@dansani.dk eller mobil 20 18 47 40.

Arbejdssted: Finlandsvej 8, 6100 Haderslev
Ansøgningsfrist: 15.04.2018

     YouTube

 

Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.

Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.

Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.

Du kan læse mere om os her.

Create your personal space


Gå på opdagelse i vores univers, hvor du finder både inspiration og de helt rigtige produkter til dit personlige badeværelse.

Læs mere om produkter her