Stillingen er ikke længere ledig
Teknisk Designerelev
Vi søger en dygtig og engageret teknisk designerelev til vores designkontor, Amaliegade 8,
København K, hvor vi arbejder med konstruktion, visualisering og digitalt præsentationsmateriale
af baderumsmøbler. Brænder du for at være den kreative håndværker foran computeren? Så kan
vi tilbyde dig en spændende elevtid hos Dansani A/S med start til august 2021.
Det skal du arbejde med
Som teknisk designelev inden for industriel produktion, kommer du hos os til at beskæftige dig med:
- Udarbejdelse af diverse dokumentationsmateriale i form af konstruktionstegninger, samletegninger og monteringsvejledninger
- Udarbejdelse af visualisering til støtte for design- og udviklingsprocessen, samt til brochuremateriale
- Udarbejdelse af tegningsdokumentation til shopper, stand- og messetegninger i 2D og 3D
- Udarbejdelse af nødvendige illustrationer i forbindelse med nye koncepter
- Isometrier af møbler til elementlister
- Udføre teknisk dokumentation
Som teknisk designer, er computeren dit foretrukne arbejdsredskab. Designarbejdet foregår primært på computer ved hjælp af avancerede softwareprogrammer.
om dig
Du har lyst til at arbejde med teknisk konstruktion, rentegning samt illustration af andres udvikling og idéer. Du trives med at arbejde systematisk og struktureret. Du har lyst til at indgå i et team, hvor der arbejdes med rutineprægede opgaver mellem de mere spændende og udviklingsorienterede opgaver. Som person er du åben og engageret og har mod på at arbejde selvstændigt med projekter – naturligvis under kyndig vejledning.
Du har gennemført grunduddannelsen som teknisk designer og har en god teknisk forståelse og erfaring med IT – Vi arbejder i programmerne Office 365, SolidWorks, 3DS Max og V-Ray, InDesign, Illustrator og photoshop.
det tilbyder vi dig
Din elevtid er tilrettelagt som et 2 ½-årigt udviklingsforløb, hvor der veksles mellem praktisk oplæring hos Dansani og planlagte skoleperioder.
I løbet af din elevtid får du en bred introduktion til vores branche og vores organisation både i Amaliegade og på hovedkontoret i Haderslev, og du får tillært stærke kompetencer inden for teknisk design. Sammen lægger vi en plan, som tilgodeser din udvikling hos Dansani. Du får faste kontaktpersoner, som altid er klar med hjælp og støtte.
Vi har gode arbejdsforhold og arbejdsklimaet er uformelt. Som elev i Dansani vil du gennemgå vores introprogram, hvor du bliver introduceret til hele vores virksomhed samtidig med du får en grundig indføring i designkontoret og produktion.
Vil du indgå i vores team?
Så send din ansøgning, dit cv og dine standpunktskarakterer på e-mail til job@dansani.dk mærket “Teknisk Designelev”. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og følger op på dem løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teknisk Illustrator Nick Moberg på telefon 73534222.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2021
Arbejdssted: Amaliegade 8, parterre, København K.
Tiltrædelse: 1. august 2021
Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.
Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.
Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.
Du kan læse mere om os her.