Product added to basket

Om Dansani

Ledige stillinger

 

Teknisk illustrator til tegnestuen

 

Har du lyst til at tegne sammen med os, og har du drivet og ambitionerne om at være en del af et kompetent og velfungerende udviklingsteam, har vi stillingen til dig.

Teamet består af i alt 12 kolleger, og du kommer til at arbejde på vores tegnestue på adressen Amaliegade 8, København K - sammen med 5 øvrige kolleger.

 

Primære ansvarsområder
  • Udarbejdelse af visualisering til støtte for design- og udviklingsprocessen, samt til brochuremateriale
  • Udarbejdelse af tegningsdokumentation til shopper, stand- og messetegninger
  • Udarbejdelse af nødvendige illustrationer i forbindelse med nye koncepter
  • Udarbejdelse af diverse dokumentationsmateriale i form af konstruktionstegninger, samletegninger og monteringsvejledninger

 

Vi forventer
  • Du trives i en travl hverdag
  • Du er omstillingsparat og dygtig til at prioritere dine opgaver
  • Du har et par års erfaring som teknisk illustrator
  • Du skal have grundigt kendskab til 3DS max, som er det primære værktøj
  • Du skal have kendskab til SolidWorks og InDesign
  • Du er udpræget teamplayer og giver gerne en ekstra hånd hvis det er nødvendigt
  • Du er fleksibel, nysgerrig, videbegærlig og inspirationssøgende
  • Du er i stand til at holde aftaler og deadlines

 

Vi tilbyder dig
  • Ansættelse på fuld tid med tiltrædelse senest 1. juli 2018
  • En dagligdag præget af afveksling og udfordringer
  • Korte beslutningsveje og uformelt arbejdsklima
  • Engagerede kolleger, der er klar med en hjælpende hånd
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Vi er teamorienterede og kvalitetsbevidste og har fokus på vores kunder i alt, hvad vi foretager os. Vi har gode arbejdsforhold og arbejdsklimaet er uformelt. Som nyansat hos Dansani vil du gennemgå vores introprogram, hvor du bliver introduceret til hele vores virksomhed så du har de bedste forudsætninger for at kunne samarbejde på tværs af virksomheden.

 

Vil du indgå i vores team?

Så send en ansøgning og CV pr. e-mail til job@dansani.dk mærket “Teknisk illustrator”.
Vi vil løbende gennemgå de indkommende ansøgninger og løbende indkalde til samtaler. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Design Office Karin Krabbe på email kkr@dansani.dk eller telefon 27 52 01 23.

 

Arbejdssted: Amaliegade 8, København K
Ansøgningsfrist: 15. maj 2018
Tiltrædelse: Senest 1. juli 2018



     YouTube

 

Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.

Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.

Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser ud til forbrugere i hele Europa.

Du kan læse mere om os her.

Create your personal space


Gå på opdagelse i vores univers, hvor du finder både inspiration og de helt rigtige produkter til dit personlige badeværelse.

Læs mere om produkter her