Product added to basket

Produkter - Dansani Special Collection

Dansani Special Collection - folierede overflader for perfekt farvematch og ekstra fugtbeskyttelse

Dansani Special Collection er dansk design i holdbar kvalitet og slidstærke materialer. Serien tager udgangspunkt i enkelthed, funktionalitet, holdbarhed og det smukke og praktiske, integrerede greb, der er kendetegnende for Dansani Special Collection serien.

Alle skabe og fronter er produceret i foliebelagt MDF, der giver møblerne optimal beskyttelse mod vand og fugt.

 Se mere om Dansani Special Collection i vores katalog

Nyheder i Dansani Special Collection i 2018


Vaske og bordplader i solid surface – det moderne alternativ til porcelæn og marmor
Med det nye solid surface materiale åbner der sig helt nye muligheder for et let og luftigt udtryk med vinkler og minimale rundinger. Vi har udnyttet materialets kvaliteter og skabt et helt nyt sirligt og tyndt Dansani design med en hvid, mat overflade. Vælg mellem den stringente helstøbte vask med et eller to bassiner eller de bordstående vaskeløsninger med meget elegante, tynde kanter og romantiske undertoner. Solid surface familiens medlemmer hedder Minore, Marcato og Sonate.


Cirkelrundt spejl med lyseffekt
Det nye runde spejl med integreret lysarmatur lyser blødt væggen op i en flot Corona-effekt, som omkring månen ved solformørkelse. Det giver et stemningsfyldt og elegant lys.


Lysstyring

Til dig, der selv ønsker at styre lysets farvetemperatur fra det varmeste til det koldeste lys, tilbyder vi nu mange af vores spejle og spejlskabe med lysstyring, der tilmed kan dæmpes. Du tilpasser selv lyset efter behov og døgnrytme på et indbygget touchpanel med tænd- og slukfunktion samt trinløs dæmpning og farvetemperaturstyring.

Produktinformation om Dansani Special Collection

 

SOLID SURFACE VASKE OG BORDPLADER

Solid surface vaske og bordplader består af et stærkt kompositmateriale med en tæt og rengøringsvenlig overflade. For at understøtte det tynde design skal der til solid surface vaske og bordplader vælges særskilte skabe, der er udstyret med ekstra forstærkning - forstærkningen er udført i lakeret kraftigt stålprofil.
NB. Det tynde design af vaskene kræver at vask og bordplade er understøttet af skabe i den fulde bredde.

Test af Solid Surface

Vi har gennemført en omfattende test af de nye, populære vaske Minore, Sonate og Marcato i Solid Surface. Testresultatet viser, at materialet er modstandsdygtigt overfor følgende midler: 

  • Kemikalier som fx acetone, hårblegemidler og husholdningssprit
  • Kosmetik og hårvoks og cremer
  • Andre produkter, som vi anvender til rengøring og personlig pleje i badeværelset

Skulle uheldet være ude, kan du relativt nemt fjerne disse midler med enten vand eller mildt universalrengøringsmiddel. Sidstnævnte efterlader en mat overflade, men ved brug af en slibesvamp forsvinder matheden igen. Neglelak fjerner du med acetone.

Solid Surface materialet er ikke ridsefast, og din neglefil, negleklipper m.v. kan skabe overfladeridser. Ridser kan du mindske ved at slibe vasken med en slibesvamp, som findes i dagligvarehandlen.

Til rengøring kan du også bruge den grove side af en almindelig rengøringssvamp samt skurepulver.

Efterpoleres med en tør klud.

Ved genstridige pletter kan du med fordel anvende sandpapir med korn 1000 eller højere.

Kaffe og indtørret hårfarve lader sig ikke fjerne, og vi anbefaler at holde det på afstand af vasken.


PORCELÆNSVASKE

Porcelænsvaskene består af ægte sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når det brændes ved ca. 1.220 grader, smelter glasuren til en hård, glat, blank og rengøringsvenlig overflade.

BEMÆRK VEDR. sonate og marcato VASKENE

Disse vaske er uden overløb. Medmindre der tilkøbes et skjult overløbssystem (kun til Marcato), skal der derfor i badeværelser uden gulvafløb anvendes bundventil, som ikke kan lukkes.
 

Skabe

16 mm MDF-træfiberplade belagt med folie. Skabene bliver leveret samlet inkl. bagbeklædning og justeringsbeslag til montering på væg. Som standard leveres 5 mm glashylder med polerede kanter (ikke til vaskeskabene). Hylder, bund og bagplade er alufarvede. Hvide skabe leveres dog med hvid bagplade.

Låger og fronter

22 mm MDF-træfiberplader belagt med folie. Alle låger er monteret med klipshængsler i metal, der kan justeres i 3 retninger. Lågerne er forsynet med eksklusive dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst.

Skuffer

Skufferne har metalgavle med integreret skuffetræk og ræling. De er med fuldt udtræk, selvindtræk og dæmpning, der sørger for, at skufferne lukker blødt og lydløst. Øverste skuffe er med udskæring til rørføringen. Skufferne er fuldt ud justerbare. Tilvalgsmuligheder som LED-lysskinne mellem vask og skab, LEDbelysning i skuffer, elstik, gummimåtter i skuffer samt træbakker.

SPEJLE MED FORSKELLIGE LYSKILDER

Spejlene fås med integreret LED-belysning, som rammespejle eller med forskellige eksterne lamper. Alle spejle leveres inkl. vægbeslag. Tilvalgsmuligheder
som sensorafbryder og varmefelt til reduktion af dug på spejlet kan købes til udvalgte modeller.

Spejlskabe

Alle spejlskabe leveres som standard med integreret elstik og afbryder samt dobbeltsidede spejllåger med justerbare hængsler og dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst. Top, bund og bagplade er alufarvede. Tilvalgsmuligheder som placering af elstik i venstre side, indbygget energibesparende LED-sidebelysning og LED-underlight kan købes til udvalgte modeller.

Vores 350 mA lyssystem giver dig følgende fordele:

  1. Optimeret kvalitet og effektivitet med højt lysudbytte, lav varmeudvikling og lang levetid.
  2. Standardiseret lys mellem rum- og produktlyskilder for en ensartet og harmonisk belysning i rummet (3150 K).
  3. Markedets bedste farvegengivelse (Ra 95)


Alle spejl/spejlskabe kan du få med 350 mA lyssystem.

Med vores 12 V lyssystem får du følgende muligheder:

  1. Lysstyring med med hukommelse af sidste indstillinger:
    • Tænd- og slukfunktion
    • Trinløs dæmpning med 4 presets
    • Trinløs farvetemperaturstyring af dit lys (2100 – 6500 K)* med 4 presets
  2. Meget god farvegengivelse (Ra 90)


Udvalgte spejl/spejlskabe kan du få med 12 V lyssystem.
*) 2100K er meget varmt, næsten rødligt lys og 6500K er meget koldt, næsten blåligt.

RUMBELYSNING

Vores loftsarmaturer Venus, Jupiter og Jupiter pendel samt Saturn væglampe er alle en del af det standardiserede 350mA system med 3.150K, men kan tillige dæmpes (undtagen Saturn) ved brug af dæmper ved afbryder til rumbelysningen. De kan også bruges sammen med produkter med lysstyring, men  ensartetheden i lyset er afhængig af brugerens indstillinger.

 

BAKKER

Funktionelle opbevaringsbakker til skuffer, som kan også flyttes rundt efter behov. Bakkerne er i massivt egetræ. Til vedligeholdelse af træet anbefaler vi vores olieringsplejemiddel, som også giver træet et hvidpigmenteret look.

Montage

Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer.

Garanti

Der ydes 5 års garanti mod fabrikationsfejl.

 

 

Installationsmål

Installationsmål for vandtilslutning og afløb i væg

Placering af eludtag og forstærkning i væg

Monteringsvejledninger

502 Plejevejledning
654 Overskab
677 Håndtering af spejlskabslåger
700 Elvejledning
880 Forstørrelsesspejl
936 Montering og justering af spejlskabshængsler
1068 Metalhylde til spejlskabe
1080 Højskab
1103 Spejlskab med lys i top og bund
1105 Spejl med integreret belysning
1177 Vaskeskab med skuffer
1220 Jupiter og Venus LED lampe - montering på spejl eller spejlskab
1221 Stratos LED lampe - montering på spejl eller spejlskab
1222 Spejl med integreret belysning
1223 Spejl med integreret belysning
DAN-3052.01 Plejevejledning til træbakker

 

Har du brug for at finde vores monteringsfilm, så findes de her.

Håndværk


Hver enkelt detalje i dit nye Dansani produkt er resultatet af godt håndværk. Vi udvælger nøje de rette materialer, som sikrer dig et produkt, du kan have glæde af i lang tid.

Læs mere om håndværk her