Product added to basket

Dansani Zaro - personlig stil - integrerede greb & eksklusive materialer

De grebsløse fronter og det eksklusive materialevalg taler et enkelt og stringent designsprog og formidler fornemmelsen af eksklusivitet. Sammen med de mange tilpasningsmuligheder giver det dig muligheden for at skræddersy et unikt, individuelt udtryk.

Dansani Zaro er eksklusiv, elegant og rå med unikke integrerede greb og overflader i en helt særlig gummilak, mat lak eller ægte træfinér.

 Se mere om Dansani Zaro i vores katalog

Nyheder i Zaro i 2018

 

Vaske og bordplader i solid surface – det moderne alternativ til porcelæn og marmor
Med det nye solid surface materiale åbner der sig helt nye muligheder for et let og luftigt udtryk med vinkler og minimale rundinger. Vi har udnyttet materialets kvaliteter og skabt et helt nyt sirligt og tyndt Dansani design med en hvid, mat overflade. Vælg mellem den stringente helstøbte vask med et eller to bassiner eller de bordstående vaskeløsninger med meget elegante, tynde kanter og romantiske undertoner. Solid surface familiens medlemmer hedder Minore, Marcato og Sonate.

 

Cirkelrundt spejl med lyseffekt
Det nye runde spejl med integreret lysarmatur lyser blødt væggen op i en flot Corona-effekt, som omkring månen ved solformørkelse. Det giver et stemningsfyldt og elegant lys.

 

Lysstyring
Til dig, der selv ønsker at styre lysets farvetemperatur fra det varmeste til det koldeste lys, tilbyder vi nu mange af vores spejle og spejlskabe med lysstyring, der tilmed kan dæmpes. Du tilpasser selv lyset efter
behov og døgnrytme på et indbygget touchpanel med tænd- og slukfunktion samt trinløs dæmpning og farvetemperaturstyring.

Produktinformation om Dansani Zaro

SOLID SURFACE VASKE OG BORDPLADER

Solid surface vaske og bordplader består af et stærkt kompositmateriale med en tæt og rengøringsvenlig overflade. For at understøtte det tynde design skal der til solid surface vaske og bordplader vælges særskilte skabe, der er udstyret med ekstra forstærkning - forstærkningen er udført i lakeret kraftigt stålprofil.
NB. Det tynde design af vaskene kræver at vask og bordplade er understøttet af skabe i den fulde bredde.

Test af Solid Surface

Vi har gennemført en omfattende test af de nye, populære vaske Minore, Sonate og Marcato i Solid Surface. Testresultatet viser, at materialet er modstandsdygtigt overfor følgende midler: 

  • Kemikalier som fx acetone, hårblegemidler og husholdningssprit
  • Kosmetik og hårvoks og cremer
  • Andre produkter, som vi anvender til rengøring og personlig pleje i badeværelset

Skulle uheldet være ude, kan du relativt nemt fjerne disse midler med enten vand eller mildt universalrengøringsmiddel. Sidstnævnte efterlader en mat overflade, men ved brug af en slibesvamp forsvinder matheden igen. Neglelak fjerner du med acetone.

Solid Surface materialet er ikke ridsefast, og din neglefil, negleklipper m.v. kan skabe overfladeridser. Ridser kan du mindske ved at slibe vasken med en slibesvamp, som findes i dagligvarehandlen.

Til rengøring kan du også bruge den grove side af en almindelig rengøringssvamp samt skurepulver.

Efterpoleres med en tør klud.

Ved genstridige pletter kan du med fordel anvende sandpapir med korn 1000 eller højere.

Kaffe og indtørret hårfarve lader sig ikke fjerne, og vi anbefaler at holde det på afstand af vasken.

PORCELÆNSVASKE

Dansani porcelænsvaske består af ægte sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når det brændes ved ca. 1.220 grader, smelter glasuren til en hård, glat, blank og rengøringsvenlig overflade.

Helstøbte marmorvaske

Marmorvaskene er fremstillet af mineralpulver, polyester og bindemidler. Vaskene støbes i lukkede forme og overfladebehandles med en klar gelcoat. Til rengøring anbefaler vi Dansani Clean & Shine.

GLASVASKE

Dansani glasvaske er nemme at rengøre og overfladen er resistent overfor almindelige kemikalier. Vaskene er hvidlakerede på bagsiden og fremstillet i en særlig krystalklar glas, der er mere farveneutral end almindelig floatglas på grund af mindre indhold af jernoxid.

BEMÆRK VEDR. CADENZA, CANTO, MARCATO, SONATE OG FRESCO VASKENE

Disse vaske er uden overløb. Medmindre der tilkøbes et skjult overløbssystem (kun til Canto, Fresco og Marcato), skal der derfor i badeværelser uden gulvafløb anvendes bundventil, som ikke kan lukkes. Til Cadenza medleveres et specielt afløbssæt med åben bundventil sammen med vaskeskabet.

SKABE

16 mm fineret MDF-plade med trækantlister, lakeret med fugt­bestandig tokomponent-lak, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade. Sort, grå og hvid er lakeret med fugtbestandig tokomponent-polyuretanlak. Bagplader er alufarvede uanset dekor. Hvide skabe leveres dog med hvid bagplade.

Skabene leveres samlet inkl. bagbeklædning og justeringsbeslag til montering på væg. Vaskeskabe leveres som standard med alufarvede bund og bagplade. Højskabe, overskabe og underskabe leveres desuden som standard med 5 mm glashylder med polerede kanter.

Tilvalgsmuligheder som indbygget LED-belysning indvendigt i skabe, vasketøjsposer og træbakker.

Låger og fronter

22 mm overfineret MDF-plade med massive trækantlister, lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak. Sort, grå og hvid er lakeret med fugtbestandig tokomponent polyuretanlak, og alle fronter leveres med integreret gribekant.

Alle låger er monteret med klipshængsler i metal, der kan justeres i 3 retninger. Lågerne er forsynet med eksklusive dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst.

Skuffer

Skufferne har metalgavle med integreret skuffeudtræk og ræling. De er med fuldt udtræk, selvindtræk og dæmpning, og øverste skuffe er med udskæring til rørføringen. Skufferne er fuldt ud justerbare.

Tilvalgsmuligheder som LED-lysskinne mellem vask og skab, LED-belysning og elstik samt træbakker til skuffer.

Spejle med forskellige lyskilder

Spejlene fås med integreret LED-belysning, som rammespejle eller med forskellige eksterne lamper. Alle spejle leveres inkl. vægbeslag. Tilvalgsmuligheder som sensorafbryder og varmefelt til reduktion af dug på spejlet kan købes til udvalgte modeller.

Spejlskabe

Alle spejlskabe leveres som standard med integreret elstik og afbryder samt dobbeltsidede spejllåger med justerbare hængsler og dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst. Top, bund og bagplade er alufarvede. Tilvalgsmuligheder som placering af elstik i venstre side, indbygget energibesparende LED-sidebelysning og LED-underlight kan købes til udvalgte modeller.

Vores 350 mA lyssystem giver dig følgende fordele:

  1. Optimeret kvalitet og effektivitet med højt lysudbytte, lav varmeudvikling og lang levetid.
  2. Standardiseret lys mellem rum- og produktlyskilder for en ensartet og harmonisk belysning i rummet (3150 K).
  3. Markedets bedste farvegengivelse (Ra 95)


Alle spejl/spejlskabe kan du få med 350 mA lyssystem.

Med vores 12 V lyssystem får du følgende muligheder:

  1. Lysstyring med med hukommelse af sidste indstillinger:
    • Tænd- og slukfunktion
    • Trinløs dæmpning med 4 presets
    • Trinløs farvetemperaturstyring af dit lys (2100 – 6500 K)* med 4 presets
  2. Meget god farvegengivelse (Ra 90)


Udvalgte spejl/spejlskabe kan du få med 12 V lyssystem.
*) 2100K er meget varmt, næsten rødligt lys og 6500K er meget koldt, næsten blåligt.

RUMBELYSNING

Vores loftsarmaturer Venus, Jupiter og Jupiter pendel samt Saturn væglampe er alle en del af det standardiserede 350mA system med 3.150K, men kan tillige dæmpes (undtagen Saturn) ved brug af dæmper ved afbryder til rumbelysningen. De kan også bruges sammen med produkter med lysstyring, men  ensartetheden i lyset er afhængig af brugerens indstillinger.

Fletkurve

Kurve i naturfarvet flet på pulverlakeret stålstativ.

Bakker

Funktionelle opbevaringsbakker til skuffer og skabe, som kan arrangeres efter behov. Bakkerne er i massivt egetræ. Til vedligeholdelse af træet anbefaler vi vores olieringsplejemiddel, som også giver træet et hvidpigmenteret look.

Greb

Møbler i Dansani Zaro serien leveres med integreret gribekant.

Montage

Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer.

Garanti

Der ydes 5 års garanti mod fabrikationsfejl.

 

Praktiske oplysninger


Før der bestilles

Møblerne bliver produceret individuelt i henhold til den afgivne ordre. Derfor vil der være en leveringstid, som normalt er 2 uger.

– Oplys altid farve på skabe.

– Husk tilbehør som f.eks. greb, bakker i skuffer, håndklædeholdere og fletkurve.

Før der monteres

Læs venligst monteringsvejledningen omhyggeligt, inden monteringen påbegyndes. Al tilkobling af vand og afløb skal foretages af en autoriseret vvs-installatør. Bemærk, at der er måltolerancer på vaskene.

vedligeholdelse

Læs altid vedligeholdelsesvejledningen, som følger med møblerne ved levering. Læs altid brugsanvisning og varedeklaration på rengøringsmidler inden anvendelse på møblerne. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler eller syrer, skal undgås. Sørg altid for, at vask og møbler er tørre efter brug. Dette vil lette rengøringen betydeligt, og du undgår eventuelle fugtskader på møblerne.

Generelt

Dansani forbeholder sig ret til produktionsændringer og produktforbedringer. Vi tager forbehold for trykfejl. Specialfremstillede varer eller bearbejdede og monterede varer tages ikke retur.

 

Installationsmål

Installationsmål for vandtilslutning og afløb i væg

Placering af eludtag og forstærkning i væg

Monteringsvejledninger

502 Plejevejledning
531 Spejlskab med runde lysfelter
533 Rammespejl med lys
557 Vaskeskab med låger til Micro Menuet vaske
638 Elboks til skuffer og skabe
654 Overskab
677 Håndtering af spejllåger
700 Elvejledning
880 Forstørrelsesspejl
927 Afløbskit til Cadenza vask
1056 Træbakker til udtræk i højskabe
1065 Højskab med spejllåge (50 cm bredde)
1066 Højskab med spejllåge (35 cm bredde)
1068 Metalhylde til spejlskabe
1071 Varmeplade til spejle
1078 Lysramme til vaskeskabe
1080 Højskab
1103 Spejlskab med lys i top og bund
1105 Spejl med integreret belysning, lys i top og bund
1136 Jupiter lampe spot
1139 Saturn lampe
1141 Jupiter lampe pendel
1177 Vaskeskab med skuffer
1220 Jupiter og Venus LED lampe - montering på spejl eller spejlskab
1221 Stratos LED lampe - montering på spejl eller spejlskab
1222 Spejl med integreret belysning, rundt
1223 Spejl med integreret belysning, lys i top og bund samt lysstyring
1224 Spejl med lodret integreret belysning
1234 Vaskeskab med skuffer
1253 Spejlskab med integreret lys top og bund
1254 Spejlskab uden lamper
DAN-3052.01 Plejevejledning til træbakker
IM-0046 Rund Venus lampe til loftmontering
MB-0044-01 Solo spejl med integreret belysning

 

Har du brug for at finde vores monteringsfilm, så findes de her.

Bæredygtighed


Vi skal alle tænke på miljøet og den verden, der omgiver os. Dansanis produkter er fremstillet med omtanke og med mindst mulig belastning på miljøet.

Læs mere om bæredygtighed her