Dansani Curvo – Når enkelheden tager over, avancerer roen
Med Dansani Curvo kan du indrette og omgive dig med en stringent elegance, som giver dig plads til at nyde din tid på badeværelset. Møblerne fra Dansani Curvo er anderledes i udtrykket, de har en helt særlig aura af dansk design, når det er bedst.
Designet er enkelt og rent med brugervenlig og praktisk funktionalitet. Det moderne udtryk skaber ro, og du kan nyde de plane fronter helt uden greb, og de stramme, rette linjer blødes op af blide, runde hjørner.
Dansani Curvo har flere overraskende og intelligente detaljer som spejl med lift-up-funktion samt låger med indbyggede hylder. De enkle vaskeskabe består udelukkende af én skuffe og én vask, der nærmest er vokset sammen med skabet. Seriens høje figurspejl troner flot på højskabets bagvæg, og spejlskabet har hylder, som du nemt kan flytte rundt på, så layoutet passer til lige netop dit behov.
En vask over. En skuffe under. Det er alt!
Vaskeskabet består udelukkende af én stor skuffe. Når du åbner den store, rummelige skuffe, åbner du hele skabet. Og når du skubber skuffen ind, så er hele skabet lukket. Det eneste, der er stationært, er vasken. Ud og ind. Mere enkelt og elegant kan det ikke være.
Med rum til alt og alle
Vaskeskabets store, rummelige skuffe har masser af plads til flere personers udstyr og tilbehør. Og skuffens flytbare rumdeler kan du placere, som du ønsker det. Er man to, skal badeværelsesmøblerne naturligvis også give plads til begge. Dansani Curvo er designet og indrettet med tanke på både ham og hende. Til dobbelt glæde for tosomheden.
Vaskeskabet har en smal aluminiumshylde i hele skuffens bredde samt en skridsikker gummimåtte i bunden. Herudover fås en flytbar rumdeler i aluminium. Med flere rumdelere har du masser af indretningsmuligheder i skuffen.
Dansani Curvo vaskeskabene fås med integreret belysning, der på praktisk og elegant vis bader skuffen i et blødt lys, når den åbnes.

Indstil dit lys med lysstyring
Lad øjnene frydes, hænderne kærtegne og sanserne føle… Dansani Curvo er skabt til at få hverdagen på badeværelset til at smile til dig. Nyd en spejlløsning med lysstyring, hvor du selv kan tilpasse lyset i dit badeværelse efter behov og døgnrytme. Spejlene og spejlskabene har indbygget touch-panel med tænd- og sluk-funktion, dæmpning af lysstyrken og justering af lyset fra det varmeste gyldne til det koldeste hvide lys.

Åbner og lukker let med et blidt puf
Vaske-, over- og underskabet har helt grebsfrie fronter. Med Dansani Curvo betyder “grebsfri”, at du slet ikke behøver at bruge hænderne til at åbne og lukke skabene. Du kan blot give fronten et blidt puf med fx hoften, knæet eller armen, så åbner eller lukker skuffen og lågen sig i en glidende og lydløs bevægelse. Det er særdeles praktisk, bekvemt og hygiejnisk på et badeværelse, hvor man har vand, sæbe og frisk creme på hænderne eller snavsede fingre.
Flere Dansani produktserier
Udover Dansani Curvo tilbyder vi også andre serier indenfor badeværelsesmøbler og brus i forskellige prisklasser og designs, og vi kan imødekomme stort set alle dine behov og ønsker.
Savner du inspiration?
Vi har samlet en masse nyttige tips og ideer til, hvordan du kan indrette dig et eksklusivt badeværelse. Se fx hvordan du indretter med skråvægge eller udnytter pladsen i det lille rum optimalt. Vi sætter også fokus på det gode arbejdslys i badeværelset, samt hvordan du får ekstra komfort med lækkert tilbehør. Se også de mange muligheder med indretning af brus.
Porcelænshåndvaske
Porcelænshandvaskene består af ægte sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når det brændes ved ca. 1.220 grader, smelter glasuren til en hård, glat, blank og rengøringsvenlig overflade. Curvo håndvaskene leveres uden overløbshul og med bundcover.
Dekor
MDF-materiale lakeret i enten fugtbestandig mat, hvid tokomponent-lak eller fugtbestandig grafitgrå gummi tokomponent-polyuretanlak. Top og bund i spejlskabet samt bagplade til spejl dog lakeret med alufarvet fugtbestandig tokomponent-lak.
Vaskeskabe
Vaskeskabet leveres monteret på et lakeret stålstativ og tilhørende montagesæt. Skuffen er af 12 mm lakeret MDF-plade og er monteret med push open-funktion. Skuffen er justerbar og leveres med monteret aluminiumshylde samt skridsikker gummimåtte. Mulighed for tilvalg af energibesparende LED belysning, ca. 2-4W afhængig af skuffebredden. 30.000 brændetimer. Rumdeler i 2,5 mm aluminium kan tilvælges for optimeret indretning.
Høj– og overskabe
Låger af 8 mm MDF-plade, hvor fastmonterede 2,5 mm tynde aluminiumshylder indbyder til opbevaring. Lågerne er forsynet med justerbar push open-funktion. Spejl er monteret på væg, og grundet opbevaring i lågen kan spejlets fulde størrelse anvendes.
Spejle
Spejle leveres monteret på 16 mm lakeret MDF-plade og inkl. vægbeslag. 2 stk. runde 5,8W lamper med energibesparende LED belysning er monteret på spejlet.
Tilbehør
2,5 mm aluminiumsrumdeler til valgfri indretning af vaskeskab.
Montage
Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer.
Garanti
Der ydes 10 års garanti mod fabrikationsfejl. På håndklædetørrere ydes der 5 års garanti. Sliddele er ikke omfattet af garantien. Se yderligere information om garanti, kvalitet og tolerancer her.
Før der bestilles
Dansani Curvo serien bliver produceret individuelt i henhold til den afgivne ordre. Derfor vil der være en leveringstid, som normalt er 3 - 4 uger.
Før der monteres
Læs venligst monteringsvejledningen omhyggeligt, inden monteringen påbegyndes. Vi anbefaler, at al tilkobling af vand og afløb foretages af en autoriseret vvs-installatør og al tilslutning af el foretages af en autoriseret elinstallatør. Bemærk, at der er måltolerancer på porcelænsvaske. Vær opmærksom på, at væggen bliver udsat for stor belastning, så tag højde for dette.
Vedligeholdelse
Læs altid vedligeholdelsesvejledningen, som følger med møblerne ved levering. Læs altid brugsanvisning og varedeklaration på rengøringsmidler inden anvendelse på møblerne. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler, opløsningsmidler eller syrer, skal undgås. Sørg altid for, at vask og møbler er tørre efter brug. Dette vil lette rengøringen betydeligt, og du undgår eventuelle fugtskader på møblerne.
Generelt
Dansani forbeholder sig ret til produktionsændringer og produktforbedringer. Vi tager forbehold for trykfejl. Specialfremstillede varer eller bearbejdede og monterede varer tages ikke retur.
Installationsmål findes ved at fremsøge det relevante produkt. Dette kan gøres på to måder afhængig af, hvor mange oplysninger du har om produktet:
- Indtast varenummeret i søgefeltet øverst på hjemmesiden
- Filtrér dig frem til produktet under menupunktet ”Find produkter”
Når du er inde på produktet, vælg ”Læs mere”, vælg herefter ”Installation, montering og vedligehold” og download de relevante installationsmål.
Monteringsvejledninger findes ved at fremsøge det relevante produkt. Dette kan gøres på to måder afhængig af, hvor mange oplysninger du har om produktet:
- Indtast varenummeret i søgefeltet øverst på hjemmesiden
- Filtrér dig frem til produktet under menupunktet ”Find produkter”
Når du er inde på produktet, vælg ”Læs mere”, vælg herefter ”Installation, montering og vedligehold” og download monteringsvejledningen.
Monteringsfilm finder du her.
Vedligeholdelsesvejledninger findes ved at fremsøge det relevante produkt. Dette kan gøres på to måder afhængig af, hvor mange oplysninger du har om produktet:
- Indtast varenummeret i søgefeltet øverst på hjemmesiden
- Filtrér dig frem til produktet under menupunktet ”Find produkter”
Når du er inde på produktet, vælg ”Læs mere”, vælg herefter ”Installation, montering og vedligehold” og download den relevante vedligeholdelsesvejledning.