- Forside /
- Inspiration /
- Badeværelsesbelysning
Lad god badeværelsesbelysning sætte stemningen
Det rigtige lys til at lægge make-up, barbere sig eller få styr på krøllerne – men også et lys, som er varmt og indbydende, og som gør dig glad. Lyset betyder så meget for vores velbefindende. Forestil dig at stå tidligt op og skulle gøre sig klar til dagen i en badeværelsesbelysning, der er skarp, blændende og kold. Så tænk på lyset, når du indretter badeværelset. Vi har samlet en række tips til god badeværelsesbelysning, der både giver dig et godt arbejdslys, sætter den rette stemning og løfter din hverdag lidt.
-
Belysning
Dagsbelysning
Aftenbelysning dæmpet
Natbelysning
1. Tænk på arbejdslys
Lyset ved dit badeværelsesspejl skal afsløre de detaljer, du helst selv vil opdage, inden andre gør det. Med andre ord skal du kunne lægge en make-up eller barbere dig i så naturlig en badeværelsesbelysning som muligt, så du ser dig selv, som du vil gøre i godt dagslys. Vi anbefaler, at du vælger spejl eller spejlskab med indbygget lys eller lamper på toppen.
Der er mange muligheder for et badeværelsesspejl med lys eksempelvis vores populære runde Moon spejl eller det firkantede Show spejl, som har lys hele vejen rundt.