- Forside /
- Spejle 120 cm

Spejle med belysning på 120 cm – de bedste løsninger
Et badeværelsesspejl på 120 cm er et oplagt valg til dig, der ønsker en elegant og rummelig løsning til dit badeværelse. Den brede spejlflade giver ikke blot et eksklusivt udtryk, men sikrer også en optimal spejloplevelse, uanset om du bruger det alene eller sammen med en anden. Så hvis du har et stort badeværelse, vil et spejl på 120 cm være den perfekte løsning.
Hos Dansani tilbyder vi firkantede spejle i 120 cm bredde, hvor du kan vælge mellem forskellige designs og funktioner. Flere af vores modeller fås med integreret LED-belysning, der sikrer et jævnt og behageligt lys, som du selv kan justere i både styrke og farvetemperatur. Du kan selvfølgelig også vælge selv at tilkøbe Dansani-lamper til dit spejl på 120 cm – her kan du vælge mellem flere designs og farver, så du får en spejlløsning, der passer perfekt ind i dit badeværelse.
Ønsker du et spejl, der kombinerer funktionalitet med et moderne udtryk? Vores 120 cm Select-spejl med sort ramme tilfører et stilrent og eksklusivt touch til dit badeværelse. Den sorte kant skaber en flot kontrast, der især passer til mørkere elementer eller som en markant detalje i et lyst badeværelse.
For ekstra komfort kan du til de fleste af vores spejle købe et varmefelt, så du undgår dug på spejlet efter badet. Med denne løsning kan du altid se dit spejlbillede klart – uanset luftfugtigheden i rummet.

Hvilke badeværelser passer et 120 cm spejl til?
Når du vælger et spejl i 120 cm bredde, er det vigtigt at tage højde for rummets størrelse og indretning. Denne spejlstørrelse egner sig perfekt til store badeværelser, hvor den brede flade skaber en følelse af rummelighed og luksus.
Har du en dobbeltvask? Så er et 120 cm spejl det ideelle valg. Det sikrer, at begge vaskepladser får optimal spejlplads, samtidig med at spejlet binder hele møblet sammen på en harmonisk måde. Et stort spejl vil også skabe mere ro på badeværelset end to mindre spejle. Den store spejloverflade beroliger øjet og gør, at badeværelset vil fremstå mere harmonisk.
Selv på et stort badeværelse kan et spejl være med til at gøre rummet endnu mere åbent og lyst. Den brede spejlflade reflekterer lyset i rummet og bidrager til en mere rummelig atmosfære.
Husk også på, at alle vores 120 cm spejle er IP44-godkendte, og dermed er de lavet til at kunne modstå fugten på badeværelset.
Få hjælp til at finde det rette badeværelsesspejl
Med et bredt udvalg af spejle kan det være en fordel at få professionel vejledning, når du skal vælge den rette model til dit badeværelse. Hos Dansani kan du med indretningsværktøjet “Design dit bad” selv indrette dit badeværelse og lege med forskellige badeværelsesdesign – så kan du se, hvordan forskellige spejle passer ind i din indretning. Her kan du også prøve forskellige størrelser af spejle for at få et indblik i, hvad der vil fungere bedst. Skal det være to mindre spejle, eller er det bedre med ét stort spejl på 120 cm?
Har du brug for rådgivning om belysning, størrelser eller funktioner? Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde det perfekte spejl til dit badeværelse!