Dansani Calidris – Eksklusivt badeværelse i kompromisløst dansk design

Dansani Calidris badeværelsesmøbler er kompromisløs kvalitet til et eksklusivt badeværelse. Det er serien til livsnyderen, der vil forkæle sig selv med de bedste naturmaterialer og indbegrebet af dansk håndværk og design. Serien er designet ud fra én enkelt tanke: Skabelsen af en komplet serie af møbler, som gør det muligt at indrette sig funktionelt og stilfuldt uanset rummets størrelse og form.

Grundformen i Dansani Calidris er kvadratisk 20x20 cm. Ud fra dette princip udfolder serien sig i en lang række elementer. Designudtrykket er ens i alle møblerne, men de fås i flere forskellige dybder, bredder og højder.

De elegante linjer er videreført i de eksklusive håndvaske og bordplader, som nemt kan tilpasses, så de passer perfekt ind til dit badeværelse. Serien rummer også et stort udvalg af ekstra skabe, matchende spejle og forskellige former for belysning, som gør det både nemt og sjovt at indrette et eksklusivt badeværelse uanset størrelse og form.

Se katalog »Find produkter »

Bryd grænserne ned

Skab sammenhæng mellem bade- og soveværelset eller badeværelset og entreen. Med Dansani Calidris højskabe i soveværelset, vaskeskab med spejlløsning i et eksklusivt badeværelse og skabe der er tilpasset entreens gøremål opnås en eksklusiv, rød tråd igennem boligen hvor håndværk og design går hånd i hånd. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Sæt kulør på dit badeværelse

Du kan med Dansani Calidris skabe dit eget unikke udtryk i et eksklusivt badeværelse, ved at vælge lige netop den farve, du ønsker. Vælg blandt mange forskellige standardfarver inden for de to farvesystemer NCS og RAL. Det koster blot et opstartstillæg.

Der er ikke kun låger, skuffer og skabe, du kan få i lige den farve du ønsker, men også tilbehør som skamler, spejlrammer og hylder. Leg med farverne og skab dit helt eget udtryk.

Se møbler i valgfri farve »

Godt skåret lige efter dine mål

Alle håndvaske og bordplader kan fremstilles efter dine mål, og fås i tre forskellige typer materiale – Silestone, solid surface og glas. De fås med ét eller to bassiner og som ren bordplade, hvor på der også er mulighed for at placere en fritstående håndvask.

Se håndvaske »

Bestillingsformular til Dansani Calidris håndvask/bordplade på mål finder du her.

Bestillingsformular »

Calidris Unique vasken – elegant i Silestone®

Utrolig smuk, eksklusiv og et elegant valg til dit badeværelse. Silestone® føles og ser ud som natursten, og 93% af materialet er også naturlig kvarts-sten. Kvarts blandes med harpiks og farvestoffer, og dermed skabes de unikke designs, som vi bruger til Unique vaskene i Calidris serien. Det geniale ved Silestone® udover det smukke udtryk, er egenskaberne, for her får du et enestående stærkt materiale, der er ridsefast, modstandsdygtigt overfor pletter og syre og ikke at forglemme hygiejnisk og nemt at vedligeholde. En Silestone® vask og bordplade holder resten af livet, så det er også en bæredygtig løsning. Unique vasken fås i 2 bredder og 6 forskellige elegante designs.

Eternal Marguina

Blanco Zeus

Calypso

Desert Silver

Charcoal Soapstone

Eternal Statuario

Godt lys hele døgnet

Et eksklusivt badeværelse er stedet hvor lyset skal være behageligt, uanset, om du skal gøre dig klar til natten eller lægge makeup om morgenen. Med pendel lamper, loftlamper, lys i spejle og spejlskabe, samt indirekte belysning både i og under skabe og skuffer, får du det perfekte lys til alle dine døgnets timer og gøremål i badeværelset. Med vores lamper kan du skabe en unik sammenhæng i hele badeværelsets indretning og alle lamperne er IP44 godkendt til placering i vådrum.

Dagsbelysning

Aftenbelysning

Aftenbelysning dæmpet

Natbelysning

Spejlløsninger

Et spejl er ikke bare et spejl. Dansani Calidris spejle og spejlskabe har gennemtænkte funktionelle løsninger, og hvor også lyset spiller en stor rolle.
De fleste spejlløsninger er udstyret med lysstyring på et indbygget touchpanel med tænd-/slukfunktion, dæmpning af lysstyrken og justering af lyset fra varmt gyldent til koldt hvidt lys. Der er også mulighed for at supplere med lamper.

En smuk makeup kræver det rigtige lys

“Som makeup-artist har jeg brug for de bedste lysforhold, men jeg oplever desværre ofte dårligt lys på locations, hoteller og badeværelser. Derfor håber jeg, at flere vil få øjnene op for, at der er forskel på godt og dårligt lys. For at jeg kan lægge den perfekte makeup på mine modeller er det vigtigt, at lyset i spejlet gengiver dagslyset nøjagtig, så makeuppen syner perfekt, når de står foran kameraet.

Så for at slippe for de skygger og forkerte farvegengivelser, der kommer af at bruge dårligt lys, vil jeg anbefale, at man lige som jeg selv, kigger i et spejl med LED lys fra Dansani. Og som noget af det bedste, når jeg arbejder, har spejlet lysstyring og farveregulering, som kan tilpasses efter behov.”

Gabriella Tipsa Bruun
Makeup-artist

Kreative opbevaringsløsninger

Dansani Calidris giver dig mulighed for at få endnu mere opbevaringsplads og fuld udnyttelse af alle vægge og kroge i et eksklusivt badeværelse.
”Spildplads” under vinduet, over toilettet og bag døren kan du møblere med skabe, hylder og andet tilbehør.

Få greb på det

Et greb er din kontakt til møblet, og i vores fantastiske udvalg af greb finder du greb i krom, inox, messing, sort og hvid. Ønsker du en helt grebsfri løsning, kan du vælge grebsfrie skabe og skuffer med push open-funktion. Dette giver et utrolig stilrent look hvor møblets håndværk og design kommer ekstra meget til udtryk.

Se greb »

Naturens materiale

I Dansani Calidris anvendes ægte træfinér i massivt europæisk egetræ som følger længderetningen på emnerne i træets længde, og alle kanterne er overfinerede. Kendetegn ved træprodukter er variationerne i struktur og farve. Derfor vil der forekomme en naturlig afvigelse i finérens struktur og farve fra front til front. Ægte træfinér tager imod solens lys, og man vil derfor opleve farveændringer i tidens løb.

Se mere om varians »

Skab stemning og personlighed med tilbehør

Få styr på indholdet i dine skabe og skuffer med lækkert tilbehør, der giver dig en større brugeroplevelse og gør det nemt at holde et eksklusivt badeværelse rent og pænt.

Dansani Calidris seriens tilbehørsprogram imponerer lige så meget som møblerne i sig selv. Alt er designet, så det passer sammen. Vælg samme farve som møblerne eller skab spændende kontraster.

Flere Dansani produktserier
Udover Dansani Calidris som er godt håndværk og design tilbyder vi også andre serier indenfor badeværelsesmøbler og brus i forskellige prisklasser og designs, og vi kan imødekomme stort set alle dine behov og ønsker.

se andre produktserier »

 

Savner du inspiration?
Vi har samlet en masse nyttige tips og ideer til, hvordan du kan indrette dig et eksklusivt badeværelse. Se fx hvordan du indretter med skråvægge eller udnytter pladsen i det lille rum optimalt. Vi sætter også fokus på det gode arbejdslys i badeværelset, samt hvordan du får ekstra komfort med lækkert tilbehør. Se også de mange muligheder med indretning af brus.

se mere inspiration »

Globe og Ellipse håndvaske

Porcelænsvaske består af ægte sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når det brændes ved ca. 1.220 grader, smelter glasuren til en hård, glat, blank rengøringsvenlig overflade.


Shape håndvaske og bordplader

Solid Surface håndvaske og bordplader består af et stærkt akrylbaseret kompositmateriale med en tæt og rengøringsvenlig overflade. NB: Det tynde design kræver understøtning med skabe i den fulde bredde. Vasken/bordpladen kan dog bære op til 100 mm udhæng uden understøtning.


Form håndvaske og bordplader

Glasvaske og -bordplader er lakeret på bagsiden og fremstillet i et særlig krystalklart glas, der er mere farveneutralt end almindelig floatglas på grund af mindre indhold af jernoxid. Vaskene er nemme at rengøre og overfladen er resistent overfor almindelige kemikalier. NB: Det tynde design kræver understøtning med skabe i den fulde bredde. Vasken/bordpladen kan dog bære op til 100 mm udhæng uden understøtning. Bundventilen må ikke strammes for hårdt. Brug IKKE værktøj til fastspænding.


Unique håndvaske og bordplader

Silestone® består af mere end 90 % naturlige kvarts, som giver en modstandsdygtig og rengøringsvenlig overflade. Vasken fås med bassin i to bredder på hhv. 50 og 65 cm. Bassinet på 65 cm skal som min. placeres på et 80 cm bredt vaskeskab. NB: Det tynde design kræver understøtning med skabe i den fulde bredde. Vasken/bordpladen kan dog bære op til 100 mm udhæng uden understøtning.


Skabe

Finér: 15 mm overfineret MDF plade med massive trækantlister, lakeret med fugtbestandig 2-komponent lak, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade.

Lak: 16 mm MDF-plade hvid mat og specialfarver er lakeret med fugtbestandig 2-komponent lak, der giver en robust og rengørings- venlig overflade.

Skabene er samlet på snedkervis med fer og not og leveres færdigsamlede inklusive bagbeklædning og 3-vejs justerbare ophængningsbeslag til ophæng på væg.

Tilvalgsmuligheder: energibesparende LED belysning i skuffer, indbygget LED belysning indvendigt i skabe og indretningsbakker.


Hylder

Alle skabe leveres som standard med hyldebærerstifte og 6 mm krystalklare glashylder med polerede kanter, der giver et lyst look. Vaskeskabene er dog undtaget.


Låger og fronter

Finér: 15 mm overfineret spånplade med massive trækantlister, lakeret med fugtbestandig 2-komponent lak, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade. Finérfronterne har en glans fra 3-10.

Lak: 16 mm MDF-plade hvid mat og specialfarver er lakeret med fugtbestandig 2-komponent lak, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade. Lakfronterne har en glans 30.

Alle låger leveres med stabile clip-hængsler i metal med integrerede dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst. Hængslerne justeres nemt i tre retninger.

Alle fronter er designet med en facetkant, der fungerer som integreret og usynligt greb på låger i højskab, samt over- og underskabe. Greb kan tilkøbes.


Skuffer

Skufferne har hvide, eksklusive metalgavle med integreret fuldt udtræk, selvindtræk og dæmpning, der sørger for, at skufferne lukker blødt og lydløst. Skufferne er justerbare i tre retninger og leveres med hvid, skridsikker gummimåtte. Skuffer med udskæring til rørføring har integreret rumdeler samt en standard indretning i massivt egetræ i topskuffen. Løse rumdelere og låg i massivt egetræ kan desuden tilkøbes for ekstra indretning. Greb og push-open-funktion kan tilkøbes.

Vaskeskabe

Alle vaskeskabe er samlet med fer og not og er som standard uden top og leveres med bagskurt og bagplade, der sikrer plads til standardvandlåse og -installationer. Vaskeskabe med én skuffe leveres som standard med udskæring. 40 cm høje vaskeskabe med to skuffer leveres som standard med udskæring i både top- og bundskuffe. 60 cm vaskeskabe med 2 skuffer leveres som standard med en topskuffe med udskæring og en bundskuffe uden udskæring. Udskæringerne sikrer plads til vandlåse og installationer. Til hvert vaskeskab medfølger integreret rumdeler i mat hvid, hvor der er udskæring. Herudover medfølger to træbakker og et låg i massivt egetræ samt en magnetskinne i topskuffen.

Indvendig skuffe i 40 cm høje vaskeskabe med en skuffe, ekstra rumdelere og låg kan tilkøbes.

Mulighed for tilvalg af 230V stikkontakt i nederste skuffe i, energi- besparende LED belysning i begge skuffer og underlight. OBS: integreret sensor i understøtningsskinne. Effekt 2 – 6W afhængig af skuffebredde. Vaskeskabe med belysning er IP44 godkendte.


Træbordplader og træhylder til konsoller

25 mm spånplade med 3 mm HDF-dæklag, som er overfineret og med massive trækantslister, lakeret med fugtbestandig 2-komponent lak der giver en robust og rengøringsvenlig overflade. Understøtningsskinne skal tilkøbes ved konsolløsninger, hvor der er et frit spænd på 80 cm eller mere mellem vaskeskab og konsol. Understøtningsskinnen er udført i højglanspoleret, rustfri, firkantet profil i lighed med konsollerne.


Finerede træbordplader og træhylder efter mål

Beskrivelse som ved afsnittet ovenfor. Maksimal længde er 2.440 mm. Pris og leveringstid oplyses efter skitse/tegning med målangivelse.


Konsoller

Højglanspoleret, rustfri, firkantet stålprofil med flotte samlinger, og matchende dækkapper drejet op i rustfri stål.


Spejle

Show spejl leveres standard med antidug varmelegeme med separat afbryder, mens formonteret varmelegeme kan tilkøbes til øvrige spejle, hvor varmelegemet tænder og slukker med lyset.
Rammer til spejle i hvid og sort er udført i pulverlakeret aluminium, mens messing look er anodiseret aluminium.
Alle spejle leveres med justérbar ophængning for perfekt resultat.
Alle spejle er IP44 godkendte.


Spejlskabe

Alle spejlskabe leveres med lysstyring, stikkontakt og dobbelt USB-stik. De dobbeltsidede spejllåger har justérbare hængsler med dæmperfunktion. Der medfølger et rundt 5X forstørrelsesspejl med dobbeltklæber på bagsiden, som kan placeres på indersiden af lågen.
Spejlskabe er udført i lakeret MDF eller finérbelagt spånplade og leveres med 6 mm flytbare glashylder i krystalklart glas. <br/ > Alle spejlskabe er IP44 godkendte.
Der kan tilvælges/tilkøbes underlight, der giver lys ned over vasken og indvendigt lys til udvalgte spejlskabe.
Der kan tilvælges/tilkøbes træbakker til småting til spejlskabe.


TRÅDLØS LYSSTYRING TIL SPEJLE OG SPEJLSKABE

Der kan tilvælges/tilkøbes trådløs lysstyring til spejle og spejlskabe, således at de kan styre andre spejle og spejlskabe med trådløs lysstyring samt loftslamper og pendler med lysstyring samt trådløs modtageenhed. Styringen er gensidig, så to spejle eller spejlskabe kan styre hinandens lys.
Det trådløse system er et lukket 2.4 GHz system, der ikke kræver adgang til internet, router eller skaber interferens med andre trådløse systemer.


LOFTSLAMPER OG PENDLER

Jupiter loftslampe samt Jupiter og Lyra pendel fås i to udførelser:

  1. 230V system med fast lystemperatur på 3.150 Kelvin, der kan dæmpes ved brug af bagkantsdæmper ved afbryder til rumbelysningen.

  2. 12V system med dæmp og farvetemperatur fra 2.100-6.500 Kelvin styret fra spejl eller spejlskab. OBS! Kræver Dansani trådløs modtageenhed indbygget i loft, der kan styre op til 5 loftslamper/pendler. Ved flere loftslamper/pendler skal der købes flere trådløse modtageenheder.

Skuffelys

Tilvalg af lys i hele skuffens bredde i fast lystemperatur på 3.150 Kelvin aktiveres automatisk ved åbning og er vinklet frem mod den åbne skuffe uden at blænde bruger. Skuffelys er IP44 godkendt


UNDERLIGHT SOM NATLYS

Underligt til vaskeskabe har en indbygget bevægelsessensor, hvor rækkevidde og tid for lys kan indstilles. Lyset tænder automatisk ved bevægelse og er det perfekte natlys.
Sensoren leveres med et kabel med én ekstra tilslutning, så et eventuelt sideskab med underlight kan tilsluttes samme sensor.
Sensor kan købes løst til eftermontage til underlight i øvrige skabe.


ENERGIMÆRKE OG PRODUKTDATABLAD

Kan downloades ved at slå det relevante produkt op på dansani.dk eller ved at anmode om en trykt kopi.


BELYSNING GENERELT

Dansani udvikler egen LED-belysning med lavt strømforbrug ogs meget høj lyskvalitet, der gør at farver gengives korrekt (Ra 90-95).
Dansani gør meget ud af at sikre en lang levetid gennem at designe lysprodukter så drivere og LED’er kan komme af med varmen, men man skal være opmærksom på, at levetiden nedsættes betydeligt, hvis lyset er tændt konstant.
Alle spejle og spejlskabe med undtagelse af Corona spejlet leveres med 12V trinløs lysstyring fra meget varmt lys på 2.100 Kelvin til koldt lys på 6.500 Kelvin og trinløs dæmp. Seneste indstilling huskes, når der slukkes, såfremt der har været slukket min. 5 sekunder.


IP44 KLASSIFICERING

Hos Dansani bekymrer vi os om din sikkerhed. Derfor har vi formonteret alle de elektriske dele i vores møbler, så du er sikret en tryg og sikker installation. Samtidig vil vi gerne give dig mulighed for at udnytte pladsen i dit badeværelse bedst muligt. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af IP44 godkendte produkter, så du kan møblere så tæt på vandet som muligt og samtidig få den skabsplads, du ønsker.
Alle vores møbler med elektriske dele er desuden CE-mærket med angivelse af klassificering. Vi anbefaler, at installationer udføres af autoriseret elinstallatør i henhold til lovgivningen.


Tilbehør

Standard i vaskeskabe: Rumdelere til skuffer i mat hvid lakeret aluminium samt træbakker og låg i massivt egetræ.

Tilvalg: Mobile håndklædeholder, hylder og vægskinner i hvid mat, farvet finér og specialfarver. Metaldele i rustfri stål. Massive egetræsbakker til spejlskabe, skuffer og skabe. Udtræksbakker til højskabe i massivt egetræ.


Greb

Greb tilkøbes. Vælg mellem et bredt Dansani sortiment. Det er muligt at tilkøbe gennemboring til greb.


Montage

Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer.


Træprodukter generelt

Finérretning på fronterne følger længderetningen på emnerne. Dvs. en højskabslåge har lodret finérretning, hvorimod en skuffefront har vandret finérretning. Træfinéren, der anvendes, er europæisk eg. ­Kendetegn ved træprodukter er variationerne i struktur og farve. Derfor vil der forekomme naturlige afvigelser i finér eller farve, der ikke kan betegnes som en fejl på produktet. Ægte træfinér tager­ imod solens lys, og man vil derfor opleve farveændringer i tidens løb.


Garanti

Der ydes 10 års garanti mod fabrikationsfejl. På håndklædetørrere ydes der 5 års garanti. Sliddele er ikke omfattet af garantien. Se yderligere information om garanti, kvalitet og tolerancer her.

Før der bestilles

Dansani Calidris serien bliver produceret individuelt i henhold til den afgivne ordre. Derfor vil der være en leveringstid, som normalt er 6 uger.


Før der monteres

Læs venligst monteringsvejledningen omhyggeligt, inden monteringen påbegyndes. Vi anbefaler, at al tilkobling af vand og afløb foretages af en autoriseret vvs-installatør og al tilslutning af el foretages af en autoriseret elinstallatør. Bemærk, at der er mål­tolerancer på håndvaske.

Vedligeholdelse

Læs altid vedligeholdelsesvejledningen, som følger med møblerne ved levering. Læs altid brugsanvisning og varedeklaration på rengøringsmidler inden anvendelse på møblerne. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler, opløsningsmidler eller syrer, skal undgås. Sørg altid for, at vask og møbler er tørre efter brug. Det vil lette rengøringen betydeligt, og du undgår eventuelle fugtskader på møblerne.


Generelt

Dansani forbeholder sig ret til produktionsændringer og produktforbedringer. Vi tager forbehold for trykfejl. Specialfremstillede varer eller bearbejdede og monterede varer tages ikke retur. Ønsker du skabe, der ikke optræder i vores prisliste, tilbyder vi mod et tillæg at sammenbygge varianter på baggrund af eksisterende komponenter – skabssider, skuffer og fronter, der kan bestilles på specialnummer.
Specialfremstillede varer eller bearbejdede og monterede varer tages ikke retur.

Installationsmål findes ved at fremsøge det relevante produkt. Dette kan gøres på to måder afhængig af, hvor mange oplysninger du har om produktet:

  1. Indtast varenummeret i søgefeltet øverst på hjemmesiden
  2. Filtrér dig frem til produktet under menupunktet ”Find produkter

Når du er inde på produktet, vælg ”Læs mere”, vælg herefter ”Installation, montering og vedligehold” og download de relevante installationsmål.

Monteringsvejledninger findes ved at fremsøge det relevante produkt. Dette kan gøres på to måder afhængig af, hvor mange oplysninger du har om produktet:

  1. Indtast varenummeret i søgefeltet øverst på hjemmesiden
  2. Filtrér dig frem til produktet under menupunktet ”Find produkter

Når du er inde på produktet, vælg ”Læs mere”, vælg herefter ”Installation, montering og vedligehold” og download monteringsvejledningen.

Monteringsfilm finder du her.

Vedligeholdelsesvejledninger findes ved at fremsøge det relevante produkt. Dette kan gøres på to måder afhængig af, hvor mange oplysninger du har om produktet:

  1. Indtast varenummeret i søgefeltet øverst på hjemmesiden
  2. Filtrér dig frem til produktet under menupunktet ”Find produkter

Når du er inde på produktet, vælg ”Læs mere”, vælg herefter ”Installation, montering og vedligehold” og download den relevante vedligeholdelsesvejledning.