Lad god badeværelsesbelysning sætte stemningen

Det rigtige lys til at lægge make-up, barbere sig eller få styr på krøllerne – men også et lys, som er varmt og indbydende, og som gør dig glad. Lyset betyder så meget for vores velbefindende. Forestil dig at stå tidligt op og skulle gøre sig klar til dagen i en badeværelsesbelysning, der er skarp, blændende og kold. Så tænk på lyset, når du indretter badeværelset.

Vi har samlet en række tips til god badeværelsesbelysning, der både giver dig et godt arbejdslys, sætter den rette stemning og løfter din hverdag lidt.

Dagsbelysning

Aftenbelysning

Aftenbelysning dæmpet

Natbelysning

1. Tænk på arbejdslys

Lyset ved dit badeværelsesspejl skal afsløre de detaljer, du helst selv vil opdage, inden andre gør det. Med andre ord skal du kunne lægge en make-up eller barbere dig i så naturlig en badeværelsesbelysning som muligt, så du ser dig selv, som du vil gøre i godt dagslys. Vi anbefaler, at du vælger spejl eller spejlskab med indbygget lys eller lamper på toppen.

Der er mange muligheder for et badeværelsesspejl med lys eksempelvis vores populære runde Moon spejl eller det firkantede Show spejl, som har lys hele vejen rundt.

2. Få overblik med badeværelse lys

Luk op for skuffen og så tænder lyset, så du nemt kan få øje på pincetten, negleklipperen og de andre fine småting, du har i dit badeværelse. Og med Dansanis skuffelys, er der naturligvis tænkt over, at lyset falder helt rigtigt ned i skuffen og at selve LED-lysskinnen ikke er synlig. Du kan tilvælge skuffelys i i de fleste af Dansanis serier.

Vidste du at...

En 60-årig har brug for dobbelt så meget lys som en 20-årig?

3. Godkendt til badeværelset

De lamper, du sætter op i dit badeværelse, skal være udviklet til brug i badeværelset, og her skelnes mellem forskellige zoner, hvor lamper i zone 2 kræver en IP44 godkendelse. Zone 2 er området 60 cm fra yderkanten af brusekabine og badekar eller 120 cm fra brusehovedet. Alle Dansanis lamper og indbygget lys er IP44 godkendt til badeværelsesbelysning, så her kan du være helt tryg.

Se og download guide til elektriske installationer »

4. Natlys & hyggestemning

Lige tilpas lys til at du kan finde toilet og håndvask men ikke så meget, at du rigtigt vågner. Sådan skal det være om natten, og det er præcis sådan, det fine diskrete underlys virker. Underlyset giver desuden en lækker effekt sammen med den øvrige badeværelsesbelysning, når det ikke er nat. Underlys kan tilvælges på alle vaskeskabe og mange spejlskabe i serierne Calidris, YOU og Luna.

 

Vidste du at...

Vi befinder os indenfor i 80% af tiden, hvor vi er afhængige af kunstigt lys?

5. Tænk bæredygtigt

Dansanis LED-løsninger er af høj kvalitet og har ved 4 timers dagligt brug en levetid på 20 år med et minimum af energiforbrug. Og når lampen endelig lyser for sidste gang, kan du nemt skille produktet ad med henblik på en miljøvenlig og bæredygtig affaldssortering. Hele vores sortiment af badeværelsesbelysning og lamper holder samme høje kvalitet og er samtidig skånsomme for miljøet.

Et godt tip: Hvis du vil have LED lys med så lang levetid som muligt og dermed mere bæredygtigt, skal du ikke lade lyset brænde døgnet rundt. LED lederen producerer varme, og denne varme vil, når LED lyset fx er tændt i flere dage reducere LED pærens levetid.

6. Glem ikke lys i skabet

Ligesom det er rart at have overblikket i skuffen med alle småtingene, er det tilsvarende fint at kunne se, hvad du har i dit spejlskab, højskab eller overskab i badeværelset. Lækkert, funktionelt lys, som giver overblik på flere hylder med sin vertikale placering og ikke blænder, når skabet åbnes, fordi det er placeret diskret i siden af skabet.

Vidste du at...

Det er videnskabeligt bevist, at lys spiller en vigtig rolle for vores trivsel?

7. Skab sammenhæng i dit badeværelse lys

De fleste ønsker sig et roligt og smukt udtryk i badeværelset, og det får du bl.a. ved at tænke din badeværelsesbelysning som en sammenhængende løsning. Vælg fx vores Jupiter lampe, der fås både som loftsspot, som pendel og som spejllampe. Med de 3 matchende lamper i dit badeværelse får du ikke blot et flot lys, men også et enkelt udtryk.

8. Styr lyset

Når du er på vej i seng, er det rart med varm, dæmpet badeværelsesbelysning som det varme rødlige lys i en solnedgang. Om morgenen derimod har du behov for det gode arbejdslys, som er mere hvidt og minder om det naturlige morgenlys. Du kan få begge dele, hvis du vælger spejle og spejlskabe med lysstyring. Det spænder lige præcis fra varmt rødligt til køligt, hvidt lys og så kan du naturligvis dæmpe begge dele, hvis du har lyst til det.

Vil du vide mere om god belysning?

Hvis du ligesom os godt kan lide at nørde lidt ned i detaljen, så har vi skrevet lidt mere om god badeværelsesbelysning, hvor vi dykker mere ned i begreberne Ra-værdi, kelvin-værdi og lyskvalitet. Se mere i vores belysningsflyer her.