Dansani you

Det er ikke hver dag, man får nyt badeværelse. Derfor skal det være præcis, som du ønsker det. YOU er skabt til dette ene formål: At bygge dit drømmebadeværelse. Med YOU går du hverken på kompromis med kvaliteten, designet eller prisen. Og vi gør det nemt for dig. Tag udgangspunkt i den af de 3 stilarter, som matcher din stil, og så er det bare om at komme i gang. Vælg din yndlingsfarve eller en af de smukke med træ. Vælg greb eller ingen greb. Fritstående eller helstøbt håndvask. Runde spejle. Eller aflange. Firkantede.
Alle former for lys. Du siger bare til. Så sikrer YOUs brede kvalitetssortiment, at du kan få lige netop dét badeværelse, du går og drømmer om.

Stort badeværelse i grønne farver med vaskeskab, ovalt spejl med guldkant og smukke låger med ramme

Indretning af badeværelset med dig selv som chefdesigner?

Med Dansani YOU, har vi skabt et helt univers for alle, der drømmer om at lege med kombinationer og stilarter og give den indre designer fuld gas. Hermed får du indretning af badeværelset, som er skræddersyet til lige præcis til den du er.

Har du altid drømt om at designe et nyt badeværelse helt fra bunden? At vælge og vrage og kombinere de helt rigtige elementer, der matcher din smag og giver et præcist billede af, hvem du er?

Som mange andre har du måske også parkeret drømmen et godt stykke nede på to-do-listen efter det første mislykkede forsøg på at finde underskabe, der matchede den vidunderlige vintage-bordplade fra moster Mona. For hånden på hjertet – det kræver virkelig meget tid og arbejde. Og håndværker-talent.

Derfor har vi med Dansani YOU sparket nyt liv i de slumrende designer-drømme, når du skal have nyt badeværelse. Dansani YOU er ikke bare en serie, men et helt univers, hvor man kan vælge og vrage, lege, mikse og matche mellem forskellige udtryk og stilarter. Og uanset hvordan du blander møblerne, så passer tingene sammen som fod i hose. Det hårde håndværkerarbejde har vi nemlig sørget for.

CLASSIC YOU - TIDLØS ELEGANCE

De klassiske dyder fra vores nordiske designtradition skinner igennem i hver enkelt detalje og skaber et elegant, tidløst look. Fronterne ligger inden for siderne på skabet og fremhæver den visuelle elegance og danner en smuk indramning om skufferne. Indramningen understreges yderligere med de flugtende ben. Du kan forstærke udtrykket med din helt egen farvesammensætning og vælge mellem glatte eller rammefronter. Skabene kan desuden væghænges for at frigøre gulvplads.

Træk naturen indenfor

De rillede, finerede Classic YOU fronter i lys eg er perfekte sammen med de nye elegante Refined ben. Den åbne hylde i sort sikrer smuk sammenhæng i det naturlige look.

Classic YOU’s inspirerende univers udfolder sig lige smukt i små som i store rum. Du kan maksimere pladsudnyttelsen med kompakte elementer i de helt rette mål eller brede dig ud med et overdådigt interiør. 

Book et uforpligtende  indretningsmøde

komfortabel hverdag

Classic i en klassisk grøn i kombination med smukke messingdetaljer gør badeværelset til en eksklusiv velværeoase. Der er skabt helhed i udtrykket med møbel, vask og bordplade, der er skræddersyet til indhakket. Bemærk de praktiske overskabe, som er perfekte til tandbørsterne og hudplejeprodukterne, som altid skal være lige ved hånden, men ikke rode på bordet. Et væld af praktiske og smukke detaljer, som får smilet frem, hver gang du træder ind i rummet.

Det store udbud af badeværelsesmøbler og tilbehør giver dig frie hænder til at nytænke dit badeværelse med et perfekt resultat.

you vintage

En skøn stilart fra serien YOU, der bringer romantik, funktionalitet og retro-charme ind i dit hjem. Med sit lette og organiske formsprog skaber Vintage YOU den perfekte ramme for en personlig og dekorativ indretningsstil. Dansani Vintage YOU har nogle vidunderlige egenskaber, der lader dig udfolde din kreativitet og skabe din egen retrooase.

 

Romantisk & funktionel

Dansani Vintage YOU's skabe er kendetegnet ved deres buede fronter, der ikke kun er smukke, men også funktionelle. Disse buede fronter har smukke riller, der tilføjer et romantisk og retro touch til dit badeværelse. Denne kombination af form og æstetik skaber et tidløst udtryk, der passer perfekt ind i moderne såvel som klassiske indretninger.

Vintage YOU er ikke kun begrænset til vaskeskabe. Du kan selvfølgelig også få højskabe og overskabe i samme stil, så du her får et komplet design- og indretningskoncept med spændende kombinationsmuligheder.